Tip en ven Tip en ven Udskriftsvenlig Udskriftsvenlig Sidetræ Sidetræ

Indhold Du er her: Forside > Katolsk tro Nyheder

Katolsk tro

1. Hvem er Gud?
Gud er et mysterium. Han er uendeligt meget større, end man umiddelbart kan forstå. Alligevel er Han altid inden for rækkevidde. Mysterium betyder, at selvom noget er skjult, er det alligevel helt virkeligt. Gud giver sig til kende i hele skaberværket - gennem mennesker som dig og mig og overalt i naturen, lige fra planeter og galakser til den mindste lille organisme på jorden.
Som kilden til alt liv er Gud kærlighed. Kærlighedens natur er at den ønsker at dele og give. Gud skabte verden, fordi Han ville dele sit liv med os, og mennesket er skabt i Hans billede.
Gud er tréenig. Det vil sige, at Gud er én, men i tre personer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Ved at være tre i én, er Gud i sig selv et kærlighedsfællesskab. Han er den som står os nærmest, og man kan henvende sig til Ham med alting: Både når man er glad og taknemmelig, men også når man er bekymret og føler sig svigtet. Han opgiver os aldrig. Det er aldrig for sent for et menneske at begynde at elske Gud og stole på Hans kærlighed.

2. Hvem er Jesus?
Jesus taler om sin Far og viser Ham som en Gud, der tilgiver og elsker alle mennesker. Jesus nøjedes dog ikke med at tale om Gud. Han handlede også på vegne af Gud og var ét med sin far. Hans liv kom til at betyde befrielse og genoprettelse for mange og gjorde, at mange ønskede at ændre deres liv - dengang som nu. Jesus viser os både Guds og menneskers sande ansigt. Kristne tror at Jesus kom til verden for at give os det fulde fællesskab med Gud, vores far, tilbage. Den harmoni som herskede ved verdens skabelse, blev ødelagt ved menneskats syndefald. Efter syndefaldet begyndte mennesket at skabe sin egen verden og leve uden Gud.
Mennesket fik derfor svært ved at forstå Guds godhed og samtidig blev deres evne til at vælge det gode også beskadiget. Dermed kom lidelse og død ind i menneskets liv. Det er kirkens tro, at Gud blev menneske for at befri mennesket fra det onde. Jesus blev dømt til døden ved korsfæstelse. Hans lidelse og død blev en mulighed for mennesket til at genoprette det harmoniske forhold til Gud.

3. Hvad er kirken?
Katolikker tror, at Jesus selv har grundlagt Den katolske Kirke, og at Han aldrig svigter den. Katolsk betyder universel. Den katolske Kirke er spredt over hele verden på tværs af kontinenter. Samtidig er den verdens største trossamfund med over en milliard medlemmer. I Det nye Testamente beskrives Kirken som Kristi Legeme, og gennem dåben bliver vi lemmer på Hans legeme. Kristus er Kirkens hoved og alle døbte, som følger Jesus og er forenede under pavens og biskoppens ledelse, udgør Kirken. Jesus giver selv et billede på Kirken, når Han siger: 'Jeg er vintræet, I er grenene'
Den katolske Kirke bragte kristendommen til Danmark. Efter reformationen i 1536 blev det forbudt at være katolik i Danmark. Først med Grundloven i 1849 blev det igen lovligt at praktisere den katolske tro.

4. Tilbeder katolikker Jomfru Maria?
Det er en udbredt fordom, at katolikker tilbeder Jomfru Maria som en anden eller en særlig gud. Det er forkert. Katolikker tilbeder alene Gud. Jomfru Maria beder man om at gå i forbøn på samme måde som man kan bede sin familie eller venner om at bede for en. Dette kommer blandt andet til udtryk i rosenkransbønnen, hvor det hedder: 'Hellige Maria, Guds moder, bed for os syndere nu og i vor dødstime'.
Katolikker ærer Maria, fordi hun fik den største opgave et menneske kan få, nemlig at blive mor til Jesus, Guds søn, da Han kom ind i menneskehedens historie. Ingen større værdighed er nogensinde tilkommet et menneske. Denne opgave blev Maria ikke tvunget til. Hun sagde frivilligt ja, og dette ja er et forbillede for enhver kristen. Maria var den første, som overgav sig helt til Jesus og stillede sig i Hans tjeneste. Jomfru Maria er Kirkens moder og katolikkernes åndelige moder.

5. Er alt hvad der står i Bibelen bogstaveligt sandt?
Biblen er grundlæggende for katolikker; her møder vi Guds ord. Bibelen er skrevet af mennesker, formuleret i menneskelige ord, men fordi den er inspireret af Helligånden, er den også helt igennem Guds ord. Alt i Bibelen har sandhedsværdi, men katolikker er ikke fundamentalister og tolker den ikke bogstaveligt. Bibelen skal forklares. Fx står der skrevet at alt blev skabt på 6 dage. Vi mener det er en smuk og poetisk skildring af, at Gud har skabt hele universet, men vi behøver ikke tro at det er gået nøjagtig sådan til, som det står.
Vi katolikker mener dog at Bibelens anden del - Det nye Testamente - som indeholder Evangelierne, beretter pålideligt om hvad Jesus gjorde og sagde. Katolikker mener også at Bibelen må læses i lyset af, hvordan Kirken gennem to årtusinder har tolket den. Hver enkelt af os bør læse Bibelen, men samtidig er det vigtigt at huske, at det er Jesus, der er kristendommes centrum, ikke Bibelen. 

6. Hvorfor er det nødvendigt med en pave?
Paven er Kirkens øverste leder og et synligt tegn på Kirkens enhed. Jesus betro selv apostlen Peter at være Hans stedfortræder og den, som Han vil bygge sin Kirke på i Matt 16, 18 hvor Han siger: 'Du er den klippe, jeg vil bygge min kirke på'. Peter tog senere til Rom, hvor han led martyrdøden - det vil sige at han blev dræbt for sin tros skyld. Alle paver er apostlen Peters efterfølgere. De har det samme ansvar som Peter havde, for at holde troen levende og beskytte den mod vranglære. Paven er biskop af Rom og leder Kirken i fællesskab med andre katolske biskopper. Paven kan ikke beslutte noget som går imod Kirkens lære og tradition, men ingen vigtige beslutninger kan afgøres uden om paven.

7. Hvorfor går katolikker til skrifte?
Man kan bede Gud om tilgivelse, hvor som helst og når som helst, men der findes 3 grunde til at det ikke altid er tilstrækkeligt bare selv at bede Gud om tilgivelse, hvorfor katolikker bør skrifte hos en præst. De 3 grunde er: Jesus gav sine apostle fuldmagt til at forlade synder. Dete r katolsk tro, at alle biskopper og præster har fået betroet den samme opgave. Gud meddeler sig til os gennem præstens ord og håndspålæggelse. Det er ikke præsten men Kristus selv vi møder gennem forsoningens sakramente.
Forsoningens sakramente forsoner os ikke blot med Gud, men også med Kirken. Synden skader ikke blot den enkelte men hele fællesskabet, ligesom et skænderi mellem 2 mennesker til en fest, kan ødelægge stemningen for alle deltagerne. Ved at skrifte giver man udtryk for den sorg og ønsket om at forsone sig med sine medmennesker.
Dertil kommer at præsten har mulighed for at opmuntre og vejlede den, som skrifter, og giver på den måde støtte til den situation der præsenteres i skriftemålet.
En betingelse for at få syndsforladelse er at man angrer af et ærligt hjerte, og at man vil bestræbe sig på ikke at begå den samme synd igen. Hvad præsten hører i skriftestolen må han ikke fortælle til andre. Han har tavshedspligt, og vil ikke kunne fortsætte som præst hvis han bryder den.

8. Hvordan foregår en katolsk gudstjeneste?
I messen samles kristne for at takke Gud, for at bede og for at tage imod Kristus. Man fejrer messen efter Jesu egen befaling. Da Jesus under den sidste nadver skærtorsdag forvandlede brød og vin til sit eget legeme og blod, bad Han disciplene om at fejre dette måltid til minde om Ham. Alle er velkomne til at deltage i messen, men kun de, som tilhører Den katolske Kirke, kan modtage kommunionen, det vil sige Kristi legeme og blod. Ikke-katolikker er dog velkomne til at gå med op i rækken og modtage en personlig velsignelse, idet man lægger sin højre hånd på venstre skulder.

9. Hvorfor har Den katolske Kirke ingen kvindelige præster?
Evangelierne fortæller at både mænd og kvinder fulgte Jesus. Blandt dem udvalgte Han tolv mænd, som fik til opgave på en helt særlig måde at prædike og bringe budskabet om Ham videre. Disse tolv kalder vi for apostle, og biskopperne er den dag i dag deres direkte efterfølgere.
Præsterne og diakonerne er biskoppernes medarbejdere, da de har del i Jesu befaling om at forkynde Evangeliet, have omsorg for de troende og fejre gudstjeneste. Gennem deres vielse, som er en af den katolske Kirkes syv sakramenter, handler de i Jesu navn. Jesus selv valgte altså udelukkende mænd til denne opgave, fordi de skulle repræsentere Ham. Kirken mener ikke at den har mandat til at ændre på noget, som Jesus selv har besluttet for sin Kirke. Man ser ikke ned på kvinder eller regner dem for mindre værd end mænd. Kvinder varetager mange andre opgaver i Kirken.

10. Hvordan lever munke og nonner?
Munke og nonner har viet deres liv til Gud. Deres kald indebærer at de lover at leve i seksuel afholdenhed, fattigdom og lydighed mod deres overordnede. At gå i kloster er et livslangt engagement. Det liv, som munke, nonner og visse præster lever, kaldes for ordensliv. Der findes forskellige typer ordner. Mange ordner har bygget skoler og sygehuse i Danmark, ikke bare i middelalderen, men også i nyere tid. I de katolske privatskoler i Danamrk undervises også protestantiske og muslimske børn.
Munkenes og nonnernes bøn for verden er en vigtig opgave - det giver tryghed at vide, at der rundt om i verden konstant er brødre og søstre, som beder for en bedre verden og om Guds hjælp til os alle.

11. Hvad er en helgen?
For katolikker er helgener personer, som nu lever i himlen, og som på jorden levede et liv i kærlighed og moralsk godhed. Alle mennesker er kaldet til at blive helgener, altså at blive det, som Gud fra begyndelsen af, da Han skabte mennesket, havde tænkt det skulle være. Mennesket er tilbøjeligt til at sætte sig selv i centrum i stedet for Gud og Hans kærlighed. Derfor er det så beundringsværdigt, at nogle mennesker virkelig lader Guds kærlighed og vilje råde fuldkomment i deres liv.
Katolikker tilbeder ikke helgener med ærer dem og ser dem som forbilleder - en slags kristne helte.Når man læser om helgeners liv, er det den indre glæde, der fyldte dem, på trods af at mange af dem levede under lidelser og modgang. En helgen lader ved sin livsførelse Guds lys skinne igennem sig. Gud handler gennem dem.

12. Kan katolikker blive skilt?
For katolikker er ægteskabet noget helligt, der afspejler Guds kærlighed. Ægteskabet er et sakramente, og må derfor ikke brydes. Derfor kan den katolske Kirke ikke gå ind for skilsmisse. For at et ægteskab er gyldigt i Kirkens øjne er der en række betingelser, som skal være opfyldt. Parret skal have giftet sig af egen fri vilje. De skal have til hensigt at gifte sig for hele livet og de skal være villige til at tage imod nyt liv - dvs. børn. Hvis det viser sig at disse betingelser ikke var opfyldt ved ægteskabets start kan ægteskabet erklæres ugyldigt, hvilket ikke er det sammen som en skilsmisse. Man kan ikke få ægteskabet erklæret ugyldigt blot fordi man ikke længere elsker hinanden.
I en sådan situation vil man forsøge at forene parterne, hvilket Kirken ser som den absolut bedste løsning, men lykkes det ikke er der flere som vælger en seperation. Det betyder en civil skilsmisse, hvor parterne flytter fra hinanden og ikke gifter sig igen. Gifter man sig derpå med en anden på fx rådhuset, anser Kirken dette for at være et ægteskabsbrud, hvorfor man ikke kan modtage sakramenterne.
Fordi Den katolske Kirke værdsætter ægteskabet så højt, påbyder den ægteskabsforberedelse for par, som ønsker at gifte sig. Kirken vil at parret skal være klar over, hvad ægteskabet handler om, og hvad de siger ja til.

13. Hvorfor er Den katolske Kirke imod abort?
Ethvert menneskeliv er en gave fra Gud og er derfor helligt. Den menneskelige person bliver til, når sædcelle og æg smelter sammen, altså i undfangelsesøjeblikket, og danner et nyt genetisk enestående individ. Kirken mener, at intet menneske har ret til at afbryde dette liv, fordi det hviler i Guds hånd. Derfor siger Kirken nej til abort, aktiv dødshjælp og dødsstraf. Den katolske Kirke ser det som sin pligt at stille sig på den svages side, nemlig det ufødte barn, som har ret til liv, og vil også støtte de kvinder, som trods svære odds gerne vil føde deres barn.
Mange vælger i dag en abort, fordi det barn de venter har et handikap. Men hvem kan afgøre, om et andet menneskes liv er værd at leve? Med nye teknikker er det blevet muligt, at vælge hvilke børn, som skal fødes, og hvem som ikke skal. Det er noget Den katolske Kirke tager afstand fra, da alle mennesker har ret til livet uanset køn og etnicitet, eller om man er syg eller rask, smuk eller grim, rig eller fattig.

14. Hvorfor må man ikke bruge prævention, hvis det kan stoppe HIV/AIDS?

15. Hvad siger Den Katolske Kirke om homoseksualitet?
Mennesket er skabt af Gud som mand og kvinde (1 mos 1, 27). De 2 køn viser tilsammen alle aspekter af menneskets væsen, og i seksuallivet komplementerer mand og kvinde således hinanden.
Den katolske Kirke er derfor af den opfattelse, at sex hører til inden for ægteskabet mellem en mand og en kvinde. Derfor skal homoseksuelle afstå for seksuelle handlinger. Men kirken mener samtidig, at homoseksuelle på ingen måde må diskrimineres. Gud har skabt alle mennesker, og alle mennesker har samme værdi og enhver er kaldet af Gud. Det gælder også homoseksuelle, og derfor må de ikke lukkes ude af fællesskabet på grund af deres seksuelle orientering 

16. Hvad gør Den katolske Kirke for at hjælpe verdens fattige?
I Evangelierne taler Jesus om, hvor vigtigt det er at hjælpe de fattige. Den katolske Kirke hjælper de fattige på forskellig vis. Den katolske organisation Caritas er en af verdens største hjælpeorganisationer og findes i næsten alle lande i hele verden. Hvert år samler Kirken flere hundrede millioner kroner ind, som går til at støtte bistandsprojekter, sygehuse og uddannelse i fattige lande. Her i Danmark samler de fleste menigheder penge ind til fattige og lidende mennesker i andre dele af verden, men Caritas støtter også arbejdet blandt fattige i Danmark.

17. Hvad sker der efter døden?
At tale om det der sker efter døden, er ikke let, fordi jordisk tid hører op. Det er svært at vide hvad der da sker, men gennem sin død og opstandelse har Jesus Kristus givet os et håb om og en tro på det evige liv hos Gud. I forbindelse med døden taler Den katolske Kirke også om skærsilden eller renselsesstedet. Vi tror, at det indebærer, at vi kommer til at se og forstå alle de handlinger, vi foretog i livet, og de konsekvenser de havde. Både dem, som har været gode, og dem, som har været onde. Denne proces er nødvendig, for at vi kan blive de hele mennesker, som Gud vil, at vi skal være i himlen. Ved dommen direkte efter døden står vi overfor Gud selv, og vi må tage ansvar for de valg, vi har truffet. Menneskets frie valg indebærer, at vi kan sige og gøre noget, som helt skiller os fra kærligheden, det vil sige fra Gud. Da dette valg er en realitet, findes også helvede, som er et sted, hvor vi er helt skilt fra Gud og Hans kærlighed i al evighed.

Det er sundt at stille spørgsmål, for på den måde bliver man oplyst og i bedste fald giver de svar man får åndelig vækst. - En vækst som kan få stor betydning for udviklingen af både tros- og bønsliv. Som det ofte er, kræver selv korte spørgsmål meget lange svar; svar som man kan fylde utallige hjemmesider med!

Her på siden kan du finde 17 korte spørgsmål med 17 svar, og måske bliver du oplyst, måske bliver du nysgerrig og måske anspores du til at søge mere viden.

Har du flere spørgsmål til den katolske tro, eller overvejer du at blive katolik, kontakt da venligst p. Jude Kulas for nærmere vejledning.

Kontaktoplysninger findes under punktet 'Kontakt'

Fagter,Følelser,klør sig i hovedet,Mennesker,personer,Screen Beans®,skepticisme,spørgsmål,Tegninger,tvivl,usikkerhed,usikkerheden

 

---
Senest opdateret den 30/09-2011 10:11