Ev: Matt 22, 1-14
For at begrænse smitten med Corona har regeringen i Danmark besluttet, at når vi holder fest, så må vi kun være 50 mennesker samlet. Netop den regel har betydet for mange kommende ægtepar og dåbsforældre at de måtte skære ned i antallet af gæster. Blandt dem de allerede har inviteret måtte de ringe til nogen og sige, at de ikke er inviteret alligevel. Disse bekymringer har lagt en dæmper på glæden hos mange, for når vi sender invitationer sender vi dem med kærlighed. Vi sender vores indbydelse til dem vi elsker, dem vi savner, dem vi har tæt på os, og dem vi ønsker tættere på.
Vi sender vores invitation med forventning om at dem vi inviterer, har det på samme måde med os. At de også ønsker at fejre livets begivenheder med os og ønsker at være vidner til vores liv. Vi elsker vores gæster for hvem de er, og med rette må vi forvente at de også elsker os for hvem vi er. Alligevel gør alle noget særligt ud af sig selv når der er fest. Mændene tager slips på, og kvinderne kommer med læbestift. Vi går til frisør og pakker strømperne med huller i væk.
I evangeliet, vi hører i dag, sender Jesus os en invitation til fest. Det er en fest i Guds Rige. Han inviterer os som de mennesker vi er, for i kærlighed til vores fejl og mangler inviterer Jesus os i håbet om at vi vil deltage i festen. Vi står på gæstelisten alle sammen. Det er Jesus som har sendt os denne invitation allerede den dag vi blev født. I invitationen stod: Kære barn, du inviteres en personlig fest med mig gennem hele livet, og senere en plads i mit Himmerige. Festen starter nu. Lev med mig i dit liv, og glæd dig i Guds Rige, for på det Rige er der ingen ende.
Så simpel er denne invitation, og for det ikke er nok, så sender Jesus den samme invitation igen og igen gennem hele vort liv. Alligevel takker mange nej. De siger nej til at leve med Jesus, nej til festen, og ønsker ikke Guds Rige. Så Jesus er lidt som kongen der holder sin søns bryllup. Også han har reserveret alle pladserne til os. Han har sat vores navne på bordkortene, men så sker det at vi tvivler og fristes af andre ting. Den ene dag vil vi gerne komme. Den næste dag glemmer vi alt om festen. På den tredje dag kommer vi i tanke om at vi gerne vil med til festen alligevel, men dog på betingelse at vores nabo, vores kollega, og andre vi føler os bedre end, ikke er inviteret også. Ja, Jesus har en lang gæsteliste at holde styr på. Festen i Guds Rige er ikke begrænset af Corona. Den er ikke begrænset til 50 af de nærmeste og bedste.
Vi ved ikke hvem der står på Guds gæsteliste. Det kan både være dem vi anser for de gode og de onde. Både dem der er i en flot indpakning, og dem der ikke gør noget ud af hvordan de fremstår. Rundt om Guds veldækkede bord kan vi blive overraskede over bordkortene, for der vil vi se at den, der sidder ved bordet ikke bare er den, der kan binde et slips, men er den der trofast svarer når Gud kalder, og ikke lader sig forstyrre af andre ting. Vi ser selv forstyrrelserne i vores eget liv. Hvad vægter tungest – kirkens messe eller besøg af gæster? Kirkens undervisning eller fritidsaktiviteter? Bøn eller Netflix?
Gå derfor ud i dag og sig ja til den invitation Jesus sender os igen og igen. Sig ja til messe, til bøn, til almisse, til nærværet med Gud. Da vil vi mærke at festen i Guds Rige med bordkortet med vores navn på vil forandre vores liv.