Ev: Mark 14, 12-16. 22-26
I dag fejrer vi Kristi legeme og blods fest. Egentlig fejrer vi den fest hver eneste dag og hver eneste gang vi modtager kommunionen, for når vi modtager legemet og blodet er det netop en fest der foregår indeni os – en fest fordi vi bliver ét med Jesus og ét med hinanden, og på den måde husker at kun med Jesu nærvær i vores liv, kan vi følge hans lysende eksempel på troen.
At vi modtager Kristi legeme og blod er et af de største mysterier i vores tro. Mange mennesker i vores tid, hvor alt kræver en forklaring og et bevis, har en barriere overfor forvandlingen. Det er i en tid hvor flere end ikke tror på at Corona findes, og stiller kritiske spørgsmål som ikke vil anerkende vores fælles livsgrundlag.
De spørger hvad forvandlingen kommer dem ved i et moderne samfund, eller også tager de slet ikke stilling til det. Vi er her i kirken i dag, fordi vi har en længsel i os efter forvandlingens gaver. Med modtagelsen af Jesu legeme sanser vi hvad det betyder at være kirke. Vi deler ét brød og bliver derfor til ét legeme i et livgivende fællesskab.
I dag markerer vi denne samhørighed særligt – at vi bliver til ét kød og ét legeme. Vi markerer det fordi kommunionen aldrig må blive en vane eller en tilfældighed i vores liv. Eukaristien er dér vi får vores chance – en chance for at vende om, gøre noget nyt, tage en bedre beslutning, men samtidig giver handlingen os nye kræfter. Alt fornyelsen kommer gennem Jesus. Der er derfor god grund til at vi fejrer dagen, og bruger denne messe til at stoppe op og virkelig overveje hvilken indflydelse kommunionen har på vores liv, når Kristus gør en forskel i os, med os og for os.
Vi skal helt tilbage til marts 2020 siden vi sidst oplevede at modtage Kristi blod. Pandemien har ændret vores liv på mange måder, men også givet os mulighed for at overveje hvad vi savner og hvorfor. Mange savner at modtage Kristi blod. Vi mærker den længsel i os at modtage begge skikkelser. Når det en dag igen bliver muligt, vil det ske med en stor glæde og en fest, hvor vi kan fejre det absolutte nærvær med Jesus.
Festen i dag er også en påmindelse til os om, at eukaristien ikke bare er helligt brød i et helligt tabernakel, vi bøjer os for, når vi går forbi. Kristi legeme og blod er kernen i vores tro, og det der gør vores tro levende. At Jesus gav sig selv til os for at vi kunne arve det evige liv. Det er det vi bøjer os for i ydmyghed og i respekt, og ikke som følge af tradition vi har lært i vores barndom.
Man kan også se kommunionen på en anden måde, nemlig ikke bare en handling som kun handler om mig eller kun om dig, men derimod en handling, som giver os øvelse i at være tilstede og give vores handlinger den rette opmærksomhed. Kommunionen og denne fest i dag, kan altså også minde os om at alt det vi gør i modtagelsen – alt den opmærksomhed vi retter mod vores bøn og samtale med Jesus, når vi sidder på vores knæ, – Den opmærksomhed bør vi overføre til alt andet vi gør i dette liv – både til vores arbejde, familie og andre relationer. Uden den rette opmærksomhed vil vores liv være uden formål, og det vil blot køre forbi mens vi i vores tanker er et andet sted.
Kære menighed. Rigtig glædelig festdag i dag. Modtag kommunionen med dyb opmærksomhed og bekend på den måde troen på Gud, gør alt hvad I gør i Guds navn, for så vil I give Jeres opmærksomhed og nærvær i rigelige mængder. Med kommunionen tager Jesus sin bolig i os og følger os. Vær derfor virkelig ét med ham og vær villig til at gøre Kristus levende gennem de gerninger I bliver rede til at gøre i ihukommelse af ham.