Ev: Luk 21, 25 – 28. 34 – 36
Sidste år ved denne tid troede vi slet ikke det var muligt at Corona ville fortsætte, men også i år kaster Corona skygger ind over vores adventstid. Vi længes efter fornyelse. Vi længes efter at kunne kramme og give hånd og være tæt på andre mennesker uden bekymringer. Advent er på én og samme tid mørkets og lysets tid. Det er eftertankens og klarhedens tid. Det er en tid for at være tæt sammen og fordybe sig i tekster, og forberede sig på Jesu komme.
Sidste år erfarede vi at – Corona eller ej, så fødes Jesusbarnet virkelig i vores hjerter. Sådan vil det også ske i år. Sådan er Guds vilje stærkere end nogen bekymring eller frygt vi nogensinde har mødt. Sådan er det lille barn i stalden større end nogen forhindring vi har mødt i vores liv.
Også her i kirken tæller vi dagene til Jesus bliver født. Vi ved at der skal gå 4 søndage før vi kan pakke gaver op juleaften og spise alt for meget, sådan som det hører julen til. For at holde styr på tiden har vi vores adventslys – og sikkert er det at mange også har et kalenderlys. I dag tændes det første lys – vi tændte ét af de lilla lys. De lilla lys er hver et symbol på noget Jesus har givet os.
Ét lilla lys står for håb
Ét andet lilla lys står for fred.
Det tredje lilla lys står for kærlighed
Altså fred, håb og kærlighed. I dag tænder vi håbets lys. Håbet er en stor gave som Jesus har givet os ved aldrig at give op. Han underviste alle omkring sig, og alt hvad han sagde, det blev skrevet ned i det Nye Testamente vi bruger i dag. Vi har derfor en chance i dag for virkelig at håbe. – Ikke bare spise småkager, mens vi drikker varm kakao og ser julekalender, men virkelig håbe. Virkelig tænke at om godt 20 dage bliver Jesusbarnet født og hvad betyder han så for os? Hvad betyder det håb han har givet os?
Jesus underviste uden stop. Nogen drillede ham, skubbede til ham og sagde at ALT hvad han sagde, det var løgn, og bare noget han havde fundet på. –Men Jesus fortsatte, og sådan må også vi gøre. Vi har fået håbets gave ved dåben for hele livet, og den må vi bruge godt og fortsætte selvom nogen driller os, vi bliver syge eller der sker andre ting som på en måde lokker os til at glemme dette håb. Håbet er det der tændes, når vi føler os overladt til os selv, og pludselig finder styrke i vores svaghed. Håbet er det der sejrer når mørke vendes til lys.
I blandt adventslysene er der også et lyserødt lys. Dette lys er det vi tænder den 3. søndag i advent. Det er glædens lys, for når der er ild i de 2 første lilla lys, så er vi tæt på at kunne fyldes med både glæde og jubel over at Jesus er kommet til os med fred og håb. Alle disse dage venter og venter vi på Jesu fødsel og den forventning vi har til at Jesu barnet vil forny vores liv og vores tro. Når vi tænder det sidste lilla lys skal vi blot sove få gange mere, så er det juleaften. Allerede nu kan vi utålmodigt se på de 4 lys og tænke der er lang vej igen, så jeg glæder mig allerede rigtig meget til at tænde det sidste lilla lys med Jer alle.
Men indtil dén søndag om 3 uger, så lad os virkelig fordybe os i julens ventetid. Lad os være sammen, hygge os, bede, give tid til eftertanke, og sætte pris på vores tid sammen. Lad os vente sammen med håbet om at Jesus kommer som et lille barn ind i vores hjerter, og gør en forskel i vores liv.