Ev: Joh 20, 19 – 23
I vores tid kender vi Pinsen som kirkens fødselsdag, men på disciplenes tid var der ikke meget at fejre. Før Jesus steg op til Himlen, lovede han disciplene en anden talsmand – en advokat der kunne tale på deres vegne, men efter Kristi Himmelfart sidder disciplene alene i et hus Jerusalem. Mon ikke de var fyldt med frygt! I huset oplever de et vindstød og ildtunger sætter sig på hovedet af dem, og Helligånden gør dem levende og brændende, og gør dem i stand til at tale mange sprog.
Fra det gamle testamente kender vi Babelstårnet. Menneskene, som talte det samme sprog, besluttede sig for at bygge et højt tårn, der kunne nå op til Himlen, men Gud ødelagde det og gav mennesker forskellige sprog så de ikke kunne tale sammen. Her i pinsen forenes mennesket som et svar på Babelstårnet. Med pinsen ophæves den splittelse igen.
Vi lever i et samfund, i en verden hvor mange gør hvad de kan for at genindføre splittelsen fra dengang, og sende mennesket tilbage til tiden med Babelstårnet. De ved ikke at de kæmper forgæves. Uanset hvor mange krige vi er vidner til, uanset håbløsheden i Ukraine og uanset hvor meget frygt vi kan føle for fremtiden, så lever og ånder Guds nærvær alligevel blandt mennesker. Det er et fællesskab og en kærlighed til sin næste, der ikke kan holdes nede.
Vi må forholde os til det samfund vi er en del af. Vi måtte tage aktivt stilling til om vi ville sige ja eller nej til at være en del af EU’s militær, – et spørgsmål der kan virke absurd i vores forhold til Gud, men alligevel et spørgsmål vi måtte overveje for og imod. Når alt dette ser håbløst ud, så flyver Helligånden lavt – den er ikke i øjenhøjde – der hvor alle love og regler bliver til. Nej den flyver i hjertehøjde. Den flyver mellem dit og mit hjerte.
Helligånden blæser hjertets varme ud til den ensomme og ud til den som lider. Helligåndens kraft er at finde lige mellem dit og mit hjerte, der hvor vi ønsker godt for hinanden, og deler Gudsånd. Som en skrøbelig due lukker den al menneskeskabt logik og had ude og kalder på noget andet i os. Den forener vores sprog, så det kristne budskab forstærkes.
Vi kan sige at Helligånden er det fundament vi bygger på. Det er et fundament af næstekærlighed og forståelse, og det er et emne der også her i 2022 er meget aktuelt. Vi inviteres til at rejse os og med Helligåndens kraft, pege på hvad Gud betyder i vores liv. Den modløse kan finde mod i vores historie og den søgende kan finde sit hjem i vores kirke. For sådan virker Helligånden mellem mennesker.
Jesus har i dag samlet disciplene for at give dem en ny begyndelse. Han giver dem Guds fred og nåde og sender dem ud i verden som en enhed med en ny befaling. At tro på Gud er også for os at stræbe mod enhed. Troen har vi ret til – det er en personlig frihed for os. Men troen må ikke blive privat. Lad os ikke lukke os om den, som er vi en særlig gruppe, som har til formål at lave regler og love vi kan deles om at forvalte.
Lad os i stedet gå ud med vores tro, og vise vores børn, venner, kollegaer og børnebørn at de værdier Gud har givet til os gennem Helligånden – at de er stærkere end det der forsøger at rokke ved det kristne fundament. Lad os tage aktivt stilling og være kristne – ikke kun bundet i tradition, men bundet i troen på verdens skaber, håbet, næstekærligheden og alt det kirken er bygget på.
For sådan er pinsen – Gud sender os en Ånd der fornyer vores liv i skikkelse af en ny talsmand. En Ånd der giver liv og giver os mod til at gå ud og være Guds hænder på denne jord. Glædelig pinse.