Ev: Joh 20, 19 – 23
Rigtig mange søndage gennem min tid som præst har jeg prædiket om hvordan kirken ikke er vægge eller bygninger, men at kirken derimod er de mennesker der er forsamlet i den. Vi mennesker er kirken, for det er os der kan vælge at tale godt om kirken, dårligt om kirken eller helt vælge slet ikke at tale om kirken. Vores tale om kirken lægge vejene for den vej kirken går. På samme måde er vores gerninger afgørende for hvor kirken bevæger sig hen. Slår vi ihjel i Guds navn, eller misbruger Guds navn i vores dårlige handlinger, så bliver kirken syg, men respekterer vi Gud og mennesker omkring os, så bærer vores arbejde frugt og Evangeliet når ud til mennesker som trænger til at høre ordene.
Netop det at kirken ikke er bygninger men mennesker – det fejrer vi i dag. Det er Pinse, og vi fejrer at Jesus åndede på disciplene og med ordene ’Modtag Helligånden’ gav dem kraft til at videregive deres tro. Netop dette bør få enhver forælder og bedsteforælder til at overveje hvad det er vi giver videre til børnene. Vores ansvar og pligt er at ånde på dem – ånde alt den viden og indsigt vi har vi vores tro og lære ud, så børnene modtager Helligånden fra os, og ikke bare os, men fra enhver de møder her i kirken.
At kirken er mennesker og ikke vægge giver sig hver dag til udtryk når vi er sammen. Det er Åndens fortjeneste at vi vil hinanden det godt, at vi evner at vise kærlighed, at vi forstår hinanden selvom vi ikke altid udtrykker os klart. Ånden giver os et ønske, et ønske om at ville hinanden det godt. Ånden får os til at strække os langt for at nå et andet menneske – for Ånden er uløseligt forbundet med en vilje om at nå mennesker. Selvom vi ikke kan se Ånden, så er den meget håndgribelig i vores liv. Den gør os ikke bange eller svæver over vores seng om natten og laver uhyggelige lyde. Nej, Ånden vil os det godt. Ånden er kærlighed,
og den søger altid efter et menneske at tage bolig i. Ånden bygger rede i os så vi kan blive levende for hinanden og dele Guds ord og kærlighedsgerninger.
Med denne stærke forbindelse mellem os mennesker lærer vi pludselig at forstå. – Men for at det ikke bare bliver noget jeg taler om, for at vi bagefter kan gå hver til sit med vores vrede, så må vi åbne os for Ånden, og lægge vores egen dagsorden væk. Bevarer vi vores vrede og vores sorg, vil Ånden tage bolig i os, men vores mismod vil kvæle dens initiativ. Jesus siger til os i dag: ’Hvis I tilgiver mennesker deres synd, vil de være tilgivet. Hvis I NÆGTER at tilgive dem, bliver de IKKE tilgivet’. Lad os derfor tilgive hinanden vores synd, og på den måde virkelig fejre fødselsdag – fejre at vi er mennesker med den unikke mulighed at blive uvenner, for derefter at blive venner igen. Gud kan ikke klare at være skilt ad fra mennesket. Han sendte sin egen søn af kød og blod og kaldte ham igen til sig. Han viste os vejen som menneske – han gik foran os. I dag sender Gud os Helligånden, så en del af Ham er indeni os. Lad os behandle Ånden værdigt og lytte til de retninger vinden blæser. Lad os sammen gå og lad vores kirke vokse og ordene i mellem os være milde og til gavn, for Gud er ikke kun Gud foroven alene over os. Gud er Gud mellem os, hvor Han nedbryder enhver grænse mellem mand og kvinde, mellem rig og fattige, mellem barn og voksen. Lad os forenes på denne dag, kirkens fødselsdag.