Ev: Joh 3, 16 – 18
En fransk forfatter skrev engang, at skal du have bygget et skib så befal ingen at give dig træ, tving ingen til at bringe dig søm, men sæt dig ned og fortæl dem om længslen efter havet. Så vil dit skib blive bygget. Vi kan sige det samme om treenigheden. For det tjener ikke noget formål at tvinge nogen til at forstå Helligånden, og heller ikke at befale dem at erkende Jesu liv, men sætter vi os ned og fortæller om vores længsel efter Gud, vil de følge os og se nødvendigheden af både Faderen, Sønnen og Helligånden. At Faderen er skibet, at Sønnen er træet og at Helligånden er sømmene og at disse 3 tilsammen vil bringe os til havet – nemlig den Gud vi længes efter.
Treenigheden er noget af det sværeste for os at forstå for hvordan kan det lade sig gøre at én Gud er tre personer? Selv hvis vi klæder os ud til karneval bliver vi ikke en anden person – vi er den samme, bare i noget andet tøj. Så hvordan kan Faderen klæde sig ud som Sønnen og samtidig være Faderen og oven i købet sende os Helligånden? Ja man kan blive helt forpustet bare ved tanken, for sommetider kan det være svært nok bare at være ét menneske i denne verden.
Prøver vi at analysere dette mysterium, kan vi bruge hele vores liv uden at sove om natten, og vi har alle brug for vores nattesøvn, så lad os i stedet tro på mysteriet, for vi ved vi er skabt af Faderen, vi har læst om utallige vidner fra Sønnens liv, og vi mærker Helligånden virke i os. Lad disse tre tilsammen være det skib, som skal bære os gennem livet, så Gud kan modtage os på havet.
I dag fejrer vi altså ’Den Hellige treenighed’, men også vi indgår i mange typer treenigheder i vores hverdag – I kærlighedens treenighed når vi elsker Gud, os selv og vores næste, i barmhjertighedens treenighed når vi skrifter, tilgiver og forbarmer os over vores brødre og søstre. Ja sådan bruger vi den treenighed, som vores tro er bygget op omkring. Sådan mærker vi treenigheden i os, og også udenom os, mange gange hver eneste dag, når vi står op, går i seng, når vi spiser eller starter vores bil. For da siger vi: ’I Faderens, i Sønnen, i Helligåndens navn’.
Med korsets tegn opfordres vi til selv at handle treenigt. Det lodrette tegn for at minde os om Faderen, og det vandrette for at hjælpe os og give styrke til at udvise den samme kærlighed og forkyndelse, som Jesus og Helligånden modtog mennesket med. Det kræver mod og styrke at gøre sådan, men frem for alt kræver det, at vi træder ud af vores karnevalsdragt, og viser vores sande jeg. At vi ikke forestiller noget andet end vi er, så vi vildleder mennesker i stedet for at vejlede.
Dagens tekster indbyder os til at tage dette treenighedens mysterium til os. Ikke analysere det eller se på det som fysik eller kemi, men acceptere at disse tre skikkelser er den måde, hvorpå Gud vil hjælpe os og give os sin vejledning. Det er via dem, at vi skal komme til Ham. Således kan vi også overveje, om vi opfører os treenigt, eller om vi kun handler for os selv. Vores tro er ikke nogen individuel religion – det er et fællesskab, for kun i fællesskaber opstår den kærlighed, som Jesus taler om. Ingen må derfor stå alene, og det er et fælles ansvar vi alle bærer. Således opfordres enhver af Jer til, at invitere alle som længes efter havet indenfor. Gennem Jeres kærlighed vil også de se skibet tage form.