Ev: Matt 16, 21 – 27
Vi hørte i sidste uge evangeliet om hvordan Peter siger: ’Du er Kristus. Du er Guds Søn’. I dag hører vi evangeliet om hvordan den samtale mellem Jesus og disciplene fortsætter. Når Jesus taler til os gennem evangeliet, så kan vi gå hjem en søndag med den sikkerhed at NU kender vi ham. Men søndagen efter siger han noget helt andet på en helt ny måde.
I evangeliet får vi tit det indtryk, at dem Jesus taler til ikke er villige til at forandre sig eller ændre deres syn på livet. Han taler til dem igen og igen men de virker hårde i huden og hilser ikke hans forandringer velkomne. Jesus derimod virker som et stykke sæbe når han taler. Vi kan ikke holde fast på ham, for han er smuttet videre, og giver os nye syn på det vi troede vi med sikkerhed kendte.
Man siger at tro kan flytte bjerge. Ved det skal vi forstå at vores tro er i en konstant udvikling gennem hele livet. Troen løber ikke efter samfundsidealer eller nye moderne ting. Det er ikke dén måde troen flytter sig på. Men inden i os må vi være villige til at der sker en forandring. At bede, at lytte til Guds ord, at modtage kommunionen har betydning for vores liv, fordi det konstant flytter os. Jesu ord forandrer os.
Jesus modsiger Peter direkte i dag. Han siger: Vig bag mig Satan!
Det kan virke overraskende, at Jesus bruger disse ord. At han taler mod Peter på en sådan barsk måde. Men læser vi i teksterne vil vi se at Jesus også taler sådan til os og provokerer os med ordene: ’I skal elske Jeres fjender. I skal bede for dem der forfølger Jer. og i bøn beder vi: Som også vi forlader vores skyldnere.
Med alle disse ord gør Jesus modstand mod os. I modstanden står vi ansigt til ansigt med vores tro, og spørgsmålet om hvorvidt vi er klar til at fornægte os selv, tage vores kors op og følge ham. Den der vil frelse sit liv skal miste det.
Hvad betyder det for os at vi skal miste vores liv? Jo, det betyder at vi skal miste vores liv som vi kender det – altså det liv hvor vi ikke tilgiver. Det liv hvor vi hader vores fjender og kun beder for dem vi elsker. Vi må åbne vores hjerter og tage imod det som Gud vil og forlade det som mennesker vil.
Det er let at sige sådan i en prædiken. Måske føles det også let lige nu at sidde her og sige det til os selv: At vi må gøre hvad Gud vil og ikke hvad mennesker vil. En helt anden sag er at gå ud og gøre sådan. På den måde er vi ligesom disciplene – vi er ofte ude af stand til at gå med forandringen, fordi vi sidder fast i de små cirkler vi bevæger os i.
Cirklerne kredser omkring vores familie, vores arbejde, venner og den måde som andre opfatter os på. Og det er vigtigt for os hvordan vi opfattes – især de cirkler er svære at bryde ud af, og netop derfor udfordres vi når Jesus sætter vores liv og tanker i bevægelse med sine ord i evangeliet.
Lad os sammen som et fællesskab her i vores cirkel lade os bevæge fremad, til siden og tilbage igen af de ord Jesus taler til os. Lad os samle vores kors op – ikke som en byrde, men for at opfylde den plan Gud har med os, at vi evigt skal forandre os, og åbne vores hjerte for Guds veje.