I dag udfordres Jesus af et økonomisk spørgsmål. To grupper af politiske modstandere er fælles om at ville konfrontere Jesus med et umuligt spørgsmål om kejseren, for at lokke ham i en fælde. De tænkte sådan, at lige meget hvordan Jesus svarer, vil han få problemer.
I det antikke Rom blev kejseren set som en guddommelig figur. Kejserdyrkelse var udbredt, og kejseren blev betragtet som en guddommelig repræsentant på jorden. Borgerne i Rom blev forventet at vise respekt og hyldest over for kejseren som en gud.
De to grupper spørger i dag Jesus: ’Er det tilladt at betale skat til kejseren?’
Svarer Jesus ’JA’ vil svaret undertrykke jøderne som føler sig undertrykt af romerne. Svarer Jesus ’NEJ’ vil han skabe konflikt med de romerske myndigheder.
I den ufred vi har i verden her i vores tid, er den slags dilemma ikke fremmed for os. Vi skal bare tænde for vores TV eller have kontakt med venner og familie ude i verden – så vil vi vide at dilemmaer som kan skabe forskellen på krig og fred foregår hver eneste dag, og svarene på de spørgsmål kan blive afgørende for liv og død.
Jesus giver et overraskende svar, for han svarer hverken ’JA’ eller ’NEJ’. Han svarer både og! Giv til kejseren og giv til Gud. Og således kunne ingen anklage ham for at bidrage til en konflikt.
Vi mennesker lever i denne verden her på jorden. For at være gode borgere, må vi respektere love og regler. Er vi i krig, findes der endda love for hvad der er lovligt og ulovligt inde i krigens centrum. Forbryder vi os mod de love som regulerer denne verden, lever vi ikke op til vores pligt og ansvar.
På samme tid må vi adlyde Gud. Vi lever i denne verden, men vi er ikke AF denne verden. Vi er skabt af Gud, og lever og ånder her på jorden for at lade Gud vejlede os i vores handlinger. Gennem livet må vi gang på gang nå til en erkendelse af at alt det vi har, tilhører Gud, og på den måde er vi forvaltere af Hans nådegaver.
Vi som troende har altså borgerlige forpligtelser som borgere i samfundet og hele verden. Dette omfatter at vi overholder love og regler, deltager i samfundets aktiviteter og bidrager til det fælles gode samt tager hensyn til de kommende generationer. Ud over borgerlige forpligtelser har vi troende forpligtelser over for Gud og kirken. Dette inkluderer at deltage i messen, bede, praktisere sakramenterne, leve i overensstemmelse med de ti bud og følge de etiske principper, der er indeholdt i vores katolske moralteologi.
Vi opfordres dermed til at balancere vores borgerlige og religiøse forpligtelser på en måde, der er i overensstemmelse med vores tro. Dette kan kræve nogle gange at træffe vanskelige beslutninger, især hvis borgerlige og religiøse forpligtelser synes at stå i modsætning til hinanden. Det forventes af os at tage etisk bevidste beslutninger, der er i overensstemmelse med katolsk lære, når vi står over for konflikter mellem verdslige og religiøse forpligtelser. Det gælder både hjemme i vores private liv, og når vi skal tage stilling til svære politiske spørgsmål som sætter aftryk også i andres liv.
Må vi lære at ære vores forpligtelser som borgere og samtidig prioritere Guds rige i vores liv. Lad os i dag huske at give kejseren, hvad der tilhører kejseren, og give Gud, hvad der tilhører Gud. Må vores liv og handlinger afspejle vores tro, og må Guds rige altid være i centrum af vores eksistens. Lad os med den tanke tjene Gud gennem vores daglige handlinger og forpligtelser.