Matt 2, 1 – 12
Når vi går i skole og studerer noget begynder vi som uvidende. Lidt efter lidt bliver vi klogere og klogere, og snart kommer vi til et tidspunkt hvor vi mærker en længsel efter at bruge det vi har lært. Hvis man studerer til læge må der komme et tidspunkt hvor man begynder at længes efter at operere og redde menneskeliv, i stedet for at sidde og læse om det i tykke bøger. I hvert fald var det sådan for mig da jeg læste til præst. I begyndelsen kunne jeg ikke forestille mig alt det jeg skulle lære, men så kom der en tid hvor jeg begyndte at tænke på hvordan jeg selv ville fejre messen. Jeg længtes stærkt efter at bruge alt det jeg havde lært.
I dag har vi hørt om de vise mænd. De er vise – de er kloge – fordi de har studeret skrifterne, læst om stjernerne, analyseret solen og interesseret sig for månen. Helt sikkert har de mærket en stærk længsel efter at gå ud i verden og se med egne øjne om det de har studeret virkelig virker. Hænger verden sådan sammen som skrifterne har sagt dem?
De vise mænd begav sig ud på en lang rejse, og de gik ikke skuffede hjem, for de fandt præcis hvad de havde håbet på, nemlig Kongen – men de så også at det ikke var en konge der ville tage tronen fra Herodes. Nej, det var en helt anden slags konge der lå i krybben. Vi kan læse at de 3 mænd forlod deres land for at lede efter barnet. Da de finder Jesusbarnet har de rejst i mange dage og vejen hjem igen må have været lige så lang. Alligevel var rejsen det hele værd, for fundet af den hersker der var den mindste af alle fyrster, opfyldte alle deres længsler.
De havde aftalt med Kong Herodes at de skulle vende tilbage og fortælle ham hvor barnet befandt sig. Herodes ville dræbe det, og da mændene så barnet fik de den tanke at dette barn ikke var et barn der skulle dræbes. Dette barn skulle leve. Man kan sige at det var netop der, de virkelig viste sig at være vise og kloge mænd. De brugte deres viden til at finde barnet, men de brugte deres fornuft at handle med. De følte barmhjertighed. De tilbad barnet og lagde de gaver de havde med.
De vise mænd kan inspirere os på mange måder. Først og fremmest kan de give os inspiration til at bruge de evner vi er blevet givet, og dermed svare på den længsel vi har efter at udrette noget med de talenter Gud har tænkt for os. Jesu Barnet ligger der i krybben med fred, glæde og barmhjertighed. Så lad os modtage dem og dele med andre.
For hvad er en hjemmehjælper som vasker den gamle, men på samme tid skælder ham ud? Hvad er politikeren som skal gå foran med det gode eksempel men også opfordrer til selvtægt? Hvad er politimanden der fanger tyven men samtidig udsætter den kriminelle for livsfare? Det er mennesker som passer deres arbejde, men passer det uden barmhjertighed. Sådan kunne også de vise mænd gøre. Finde barnet og gå til Herodes, men mændene var ikke blot mænd, de var også vise, så de gik en anden vej hjem. Lad os på samme måde bruge de talenter vi er givet – lad os længes efter at bruge dem, ikke for at udøve magt eller sætte os over andre mennesker – men lad os bruge dem vist, og derfor bruge dem med barmhjertighed overalt hvor vi går.