Mark 1, 14 – 20
Vi fejrer i dag, nemlig Sankt Ansgar, bispedømmets første værnehelgen som fulgte sin tro og var ivrig efter at udbrede den til alle han mødte. Han var en handlingens mand – altså en mand der arbejdede hårdt, og hvem ved måske startede hans hårde arbejde for kirken en dag hvor han kyssede sine forældre farvel og tog af sted for at lære mere om kirke og tro. Gennem hele livet blev Sankt Ansgar kaldt på, kaldet til at styrke troen blandt alle folk han mødte.
I dagens evangelium skal Jesus finde nogen at kalde på. Nogen som skal være hans venner. Han har et samfund fyldt med skriftkloge og uddannede mennesker som kunne have fulgt ham og med deres tekster gjort biblen 8 gange tykkere end som vi kender den i dag. Derfor kan det være en gåde for os Jesus valgte nogle helt andre typer mennesker som sine disciple dvs. Fiskere. Kunne de overhovedet stave, skrive og havde de forstand på matematik?
Deres evner gik nok i en helt anden retning og det var præcis hvad Jesus havde brug for. Ikke mennesker som havde til formål at overgå hinanden i intelligens og evner, men trofaste folk, som Sankt Ansgar, der ville følge ham. Hårdtarbejdende mennesker som ikke havde til formål at forråde ham eller pludselig vende om og følge deres egne planer.
At Jesus netop søger efter de folk som skal være tættest på ham blandt fiskerne, giver os alle et håb. Det giver os håb når vi som udlændinge ikke altid mestrer sproget så godt, eller når vi som danskere ikke altid når de karriere muligheder som vi har drømt om. Nok dømmes i denne verden på baggrund af alle disse fejl og mangler men i Guds øjne ser det anderledes ud. I Guds øjne er ingen titel bedre end den anden. I Guds øjne har kun viljen betydning.
Så vi kan spørge os selv i dag – hvilken vilje møder vi livet her på jorden med? Arbejder vi hårdt som fiskerne? Arbejder vi fordi vi forstår at det er vores pligt og at andre er afhængige af at vi udfører opgaverne godt? Eller er det anderledes med os: Arbejder vi kun med det absolut nødvendige? Gemmer vi os og giver andre skylden, eller tager vi selv skylden uden at have i sinde at forandre os?
Forsømmer vi således familien, os selv og alle de brødre og søstre der er omkring os, er vores titler intet værd. Så er vores titler som far, ægtemand, læge eller formand ganske uden betydning og kun ord på et papir. Uanset hvor meget vi beder og sidder på vores knæ her i kirken, vil Jesus end ikke overveje at kalde på os. Han kan jo allerede se hvordan vi virker blandt mennesker, så hvorfor skulle vores menneskelige egenskaber ikke også gå ud over ham?
Arbejder vi derimod hårdt som fiskerne, forstår vores pligt i vores samfund og viser den kærlighed og respekt i familien som Jesus har lært os, så er vores muligheder for fremtiden ganske anderledes. Vi er et aktiv for Jesus og han vil se os som et plus i denne verden. Han vil se at uanset hvad vi er kaldet til – om det er til forælder, ægtefælle eller noget helt andet, så udfører vi det arbejde med stor vilje. Vi er hårdarbejdende og han vil kalde os sin discipel.
Gå derfor ud i dag med en ny vilje til at arbejde hårdt som Sankt Ansgar der aldrig gav op men arbejdede utrætteligt for sin tro, for da vil I alle blive kaldet på gennem hele livet. Kaldet til at studere, kaldet til at blive mor, far og bedsteforældre, kaldet til at gå gennem livet med udvikling og håb. Lyt til Jeres kald og følg det hver dag som fiskerne der hver dag drog på havet og ikke vendte hjem uden fisk.