Luk 2, 22 – 32
Flere måneder er det blevet mørkere og mørkere, koldere og koldere, og det er jo ikke noget at glæde sig over. – Men i dag er det kyndelmisse. Det betyder lysets fest, for i dag er halvdelen af vinteren gået. I dag er lyset kommet nærmere og derfor kan vi næsten i vores fantasi dufte vores sommerferie Måske besøge vi vores familie i Vietnam, Sri Lanka Afrika, Polen eller Tyskland
Vi ved at noget bedre er på vej, at lyset vil vække os og hjælpe os ud af alt vores vintertøj. Vi ved at sommeren kommer fordi det har den gjort år efter år hele vores levetid. På sin vej sender den os en lille hilsen af og til. En fugl der pipper, et grønt blad på træet, en vintergæk og en tulipan. Alle disse tegn er for at vi ikke skal miste modet. Det er sommeren som siger: ’Bare rolig, jeg er på vej’.
Det passer godt med evangeliet i dag, for i templet sidder Simeon og venter. Han venter også på lyset. Som vi stoler på at sommeren kommer, således stoler også Simeon på at lyset kommer. Det har Gud selv sagt. Gud har sagt at han vil se Herrens salvede før han dør. Han vil se Jesus, og derfor venter han tålmodigt på at det vil ske ganske som vi her i dag venter på sommerens varme.
Simeon var helt sikkert meget opmærksom den dag i templet. Tænk på den følelse han må have haft hver gang et barn kom til templet. Simeon må have strakt halsen og kigget på børnene ét efter ét og tænkt: Er dette barn Herrens salvede?’ Han må have kigget efter Jesus som enhver forelsket kigger efter sin kæreste, nemlig fuld af forventning og glæde. Mon ikke der gik en særlig varme gennem Simeon holdt Jesus i sine arme, for nu holdt han lyset i sine arme, nu vidste han at Guds ord var sandt. Hvad Gud havde lovet ham, det fik han.
Vi kan lære noget af Simeon, for giver vi Jesus den samme opmærksomhed, og åbner vi øjnene på samme måde som Simeon så vil vi også modtage Jesus i vores liv. Venter vi på Jesus med den samme længsel som v hvert år venter på sommeren med, så er det næsten en garanti at Jesus vil vise sig for os. Vi venter på sommeren fordi vi ved den kommer, vi venter fordi vi længes, vi venter fordi sommeren giver os håb og varme. Vi venter ikke på sommeren fordi vi ikke tror på den findes. Den slags venten belønnes ikke og netop sådan ventede mændene på Jesus da graven var tom. De troede ikke på at Jesus var væk, og derfor ventede de med mistro. Resultatet var at de ikke fandt ham.
Kyndelmissen slår i dag en knude på vinteren, idet 1. halvdel er gået og vi ser frem mod lyse tider. Vi inviteres i dag at vente og længes efter at have Jesus i vores liv, på samme måde som vi venter på sommeren. Lad os ikke fyldes med mistro og skepsis, for så vil lyset vende sig til mørke og vores øjne vil blive blinde. Lad os derimod gå med åbne øjne fyldt med tillid, for så vil også vi se Jesus når han fremstilles i vores liv. Lad os derfor alle virkelig kigge på vort eget liv i disse dage hvor lyset vender tilbage. Maria som kommer til templet er billedet på kirken og Jesus som fremstilles for Herren er billedet på det lille lys som er i vort hjerte. Kære venner – Maria har taget os alle under sine vinger, vi er alle kirken. Gå derfor ud i dag, vær kirken og tænd Jesu lys i ethvert hjerte I kommer forbi. Et lille lys som vil være et tegn på sommerens komme, et lille lys som minder om at Jesus er på vej. Dagens evangelium minder os også om, at Gud er trofast mod sit løfte. Dette er især til dem, der elsker og er trofaste mod ham. Malakias’ profeti blev opfyldt i dagens evangelium. Det skyldes, at Simeon og Anna mødte Herren i templet på en måde, som de mindst ventede sig på: »Den Herren, du søger, vil pludselig træde ind i templet.«