Joh 3, 14 – 21
På denne fjerde søndag i fastetiden begynder den eukaristiske liturgi med denne invitation: “Glæd dig, Jerusalem…”. Hvad er årsagen til denne glæde? Hvad er årsagen til denne glæde midt i fasten? Dagens evangelium fortæller os: ”Så elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”. Dette glædelige budskab er den kristne tros hjerte: Guds kærlighed fandt sit højdepunkt i sin søns gave til en svag og syndig menneskehed. Han gav sin søn til os, til os alle.
Det er det, der kommer til syne i den natlige dialog mellem Jesus og Nikodemus, hvoraf en del er beskrevet i samme evangeliske tekst. Nikodemus, som ethvert medlem af Israels folk, ventede på Messias og identificerede ham som en stærk mand, der ville dømme verden med magt. Alle havde dette billede af ham der ville komme og tage magten – at han ville ligne den type magt de allerede, nemlig en magt som ville skabe frygt.
I stedet udfordrer Jesus denne forventning ved at præsentere sig selv i tre former: Menneskesønnen ophøjet på korset; Guds søn sendt til verden til frelse; og lyset, der adskiller dem, der følger sandheden, fra dem, der følger løgne. De tre former er: Menneskesøn, Guds søn og lyset.
Jesus præsenterer sig selv først og fremmest som Menneskesønnen som peger på beretningen om bronzeslangen, som efter Guds vilje blev besat af Moses i ørkenen, da folket blev angrebet af giftslanger. Den, der var blevet bidt og så på bronzeslangen, blev helbredt. På samme måde blev Jesus løftet op på korset, og de, der tror på ham, bliver helbredt for synd.
Det andet aspekt er Guds Søn. Gud Faderen elsker menneskeheden til det yderste punkt, at han “giver” sin søn: han gav ham i inkarnationen, og han gav ham ved at overgive ham til døden. Formålet med Guds gave er ethvert menneskes evige liv. Så i virkeligheden sender Gud sin søn til verden ikke for at fordømme den, men for at verden skal blive frelst gennem Jesus. Jesu mission er en frelses mission, en frelses mission for alle.
Det tredje navn, som Jesus giver sig selv, er “lys”. Evangeliet siger: “Lyset er kommet til verden, og folk elskede mørket frem for lyset”. At Jesus kommer til verden fører til et valg: Den, der vælger mørket, vil møde en fordømmelsens dom. Den, der vælger lys, vil have en dom af frelse. Dommen er altid konsekvensen af hver persons frie valg: den, der praktiserer det onde, søger mørket. Det onde gemmer sig, det dækker sig selv og sluger alt.
Den, der søger sandheden, altså som praktiserer det gode, kommer til lyset. Sådan oplyses livets stier. Den, der vandrer i lyset, den, der nærmer sig lyset, kan ikke andet end at gøre gode gerninger. Lyset leder os til at gøre gode gerninger. Det er det, vi er kaldet til at gøre med endnu større dedikation i fasten: at byde lyset velkommen i vores samvittighed, at åbne vores hjerter for Guds uendelige kærlighed. Vi må give plads til hans barmhjertighed fuld af ømhed og godhed, og til hans tilgivelse. Glem ikke, at Gud altid tilgiver. Tilgivelsen er uden grænser, hvis vi ydmygt beder om den og angrer vores synd. Det er nok bare at angre, at bede om tilgivelse, og så tilgiver han. På den måde finder vi ægte glæde og vil kunne glæde os over Guds tilgivelse, som genføder og giver liv.