Mark 16, 1 – 7
Vi forbinder ofte nat med mørke og frygt, men glemmer, at det er en del af Guds plan. Vigtigst af alt glemmer vi, at “Gud så, at alt, hvad han skabte, var godt” (1 Mos 1:31). På trods af vores frygt for mørket er der en nat, vi ikke kan nægte dens godhed. Det er denne påskeaften.
Denne nat er unik blandt alle andre nætter, fordi det er en nat med sejr, befrielse, frihed, helbredelse og højdepunktet i vores frelsens historie. Den enkleste måde at fange og opsummere denne nats begivenhed på er at reflektere dybt over disse ord fra Exultet, som vi hørte denne nat. “Dette er natten, hvor ildsøjlen ødelagde syndens mørke. Dette er natten, hvor kristne overalt vaskes rene for synd, befries fra al besmittelse, genoprettes til nåde og vokser sammen i hellighed. Dette er den nat, hvor Jesus Kristus brød dødens lænker og opstod triumferende fra graven.«
For nogle uger siden begyndte vi fasten, som lignede en håbløs, evig og sorgfuld rejse. Men denne nat er vi kommet til en glædelig afslutning på den rejse. En rejse, der begyndte med sorg, er endt med glæde. Den mørke sky har til sidst givet plads til den lyse himmel, og lyset har til sidst overvundet mørket. Nattens frygtsomhed og mørke kunne ikke modstå den opstandne Kristi lys. Derfor må vi råbe, alleluia, alleluia, alleluia til Herren, fordi vor Herre Jesus Kristus har opfyldelsen af sit løfte: “Jeg vil opstå på den tredje dag.” Så kampen er forbi, og Jesus er Herre! Så, lad os glæde os og råbe Alleluia, Alleluia, Alleluia, fordi Herren i sidste ende har vundet kampen.
Ved sin opstandelse denne påskenat kommer Jesus med en betydningsfuld udtalelse. Dette er det faktum, at han er de levendes og de dødes Herre og har magten til at befri og helbrede os. Vi er døde sammen med ham gennem vores faste, bøn og almisse. Lad os også rejse os sammen med ham ved Helligåndens kraft. Den samme kraft, som oprejste ham, kan genoprette vores faldne og svage legemer denne nat (Rom 8, 11-12). For denne nat er en ny epoke i sidste ende begyndt, fordi den menneskelige Jesus, som led, græd, blev korsfæstet, døde og blev begravet, nu er den herliggjorte Messias, der lever for ikke at dø mere.
Årsagen til vores glæde denne nat er, at vi alle har del i denne herlighed. Fra denne aften må vores vidnesbyrd som hans disciple være: »Jeg så Kristi herlighed, da han opstod. Kristus, mit håb er også opstået!” Ligesom disciplene må vi nu bære vidnesbyrd for den opstandne Herre: “Nu er vi hans vidner, vi har spist og drukket sammen med ham efter hans opstandelse fra de døde.”
Vi må ikke længere søge Kristus i graven fra denne nat, fordi han ikke længere er der. Så vi må søge ham blandt de levende. Vi må søge det, der hører lyset til. Det, der er ædelt, og det, der herliggør Gud. Vi må søge det himmelske, ved at leve som himlens kandidater. Dette er, hvad Paulus mener, når han siger: “Da du er blevet bragt tilbage til sandt liv med Kristus, skal du se efter det, der er i himlen, hvor Kristus er.”
Jeg ønsker jer alle et velsignet Påske.