Mark 3, 20 – 35
På denne tiende søndag i almindelig tid minder Kirken os om, at vi som mennesker alle har en eksistentiel kamp mod det onde. Den gode nyhed er dog, at vi er garanteret om sejr. Det er Kristus, der hjælper os med at opnå denne sejr i vores daglige og jordiske kamp mod det onde.
Den første læsning er fra historien om Adam og Evas fald. Det er en integreret del af vores frelsende historie, som minder os om noget, vi har arvet fra dem. Det vil sige den adamiske natur på grund af arvesynden. Det minder os også om konsekvenserne ulydighed.
I stedet for at acceptere deres skyld, forsøgte de at retfærdiggøre sig selv ved at bebrejde hinanden. Adam bebrejdede: “kvinden du (Gud) gav mig.” Selvfølgelig bebrejdede han ikke kvinden alene, han bebrejdede også indirekte Gud, som generøst og venligt gav ham en partner. På den anden side bebrejdede Eva: “slangen, der fristede mig.” Skylden regnede på skylden!
Som nogle af os gør, var det svært at acceptere deres skyld. Ingen af dem sagde, undskyld, jeg tog fejl, det var min skyld eller endda, tilgiv mig. I stedet fandt de undskyldninger for at frikende sig selv, og en anden må tage skylden. Undskyldninger frikender ikke fejl. Det, der hjælper, er snarere ydmygt at acceptere sin skyld og bede om tilgivelse. I den anden læsning bringer Paulus blot de væsentlige kendetegn ved et liv levet i tro frem i lyset. Gennem dette minder Paulus os om, at det kun er muligt at prædike evangeliet på grund af tro. Han minder os også om, at på trods af vores vanskeligheder og eksistentielle kampe mod det onde vores verden, styrker nåden vores tro. Nåde og tro holder os standhaftige og fokuserede på herligheden ved det evige liv forude.
Dagens evangelium fortæller om Jesu møde med sit folk og sin familie. De, selvom han var ude af sind, beskyldte de ham for at være besat, da han faktisk befriede de besatte. De var klar til at holde ham tilbage med falske anklager. De ønskede at tæmme hans mirakuløse gerninger og kraftfulde forkyndelse.
Enhver sand Kristi discipel er, hans bror, søster, mor og medlem af hans sejrrige familie. Han kom for at frelse alle, som er rede til at gøre Guds vilje. Selvfølgelig er Maria, hans mor, en stor model for dette for os alle. Derfor respekterede Kristus ikke meget sin egen trofaste mor. Han underviser snarere i en vigtig lektie i dag. At vi gennem tro og lydighed mod Guds vilje alle har mulighed for at blive medlemmer af hans sejrrige og lykkelige familie.
Kristus minder os også om, at det ikke er status, men handling som svar på Guds kald, der bestemmer, hvem der tilhører hans sejrende familie. At blive en del af Kristi sejrrige familie er en dynamisk proces. Det udspringer af et personligt møde med Kristus. Det flyder også fra trofasthed og lydighed mod Guds vilje. Derfor, hvis vi er Kristi disciple, må vi bevise det gennem vores tro og lydighed mod Guds vilje.
Endelig nød Adam og Eva status og trøst ved Guds guddommelige nærvær, men de mistede den på grund af ulydighed. Gennem dem mistede vi ligeledes vores medlemskab af den sejrende familie. Men den gode nyhed er, at gennem tro på Kristus (Marias afkom) og lydighed mod Guds vilje er vores medlemskab af den sejrende familie blevet genoprettet.