Ev: Joh 21, 1 – 19
Hver synd er en svigt eller et tab. Men der er en masse, vi kan lære, hver gang vi synder. Skt. Peter lovede Jesus sin kærlighed to gange under det sidste måltid, men på trods af det svigtede han ham 3 gange.
Nogle gange fører stolthed os ud i synd… Vi tror på os selv, på, at vi kan styre alt. Stolthed kan også gøre os blinde i forhold til vore tidligere erfaringer.
I dagens Evangelium spørger Jesus 3 gange Peter, om han virkelig elsker Jesus. Den tredobbelte bekendelse af kærligheden, som Peter erklærer efter Jesu opstandelse, overvinder og er stærkere end hans tredobbelte nægtelse før Jesu korsfæstelse.
Biblen siger, at da Peter fornægtede Jesus, gik han ud og græd. For lige der skulle Peter have forstået én ting klart: at han vil synde igen, hvis han kun tror på sin egen evne. Nu har han en dyb tillid til Jesus og overlader sin tro til ham.
Der er en særlig grund til, at Jesus vælger Peter som Kirkens Leder. Jesus troede nemlig på, at Peter ville gøre underværker på trods af hans tidligere fornægtelse.
Ingen er perfekt. Det kræver hårdt arbejde, at være menneske og tro mod Gud og det Han kalder os til. Det er let at blive fristet af, at læne sig op ad vores egen menneskelige styrke, og stræbe efter den styrke. Det er dét samfundet lærer os er bedst, men som Peter og mange før os, bittert har erfaret, stemmer vores veje ikke altid overens med Guds vilje.
De mennesker, som erkender deres svaghed, deres synder, deres begrænsning er meget ydmyge. Deres ydmyghed tillader dem at være mere afhængige af Guds nåde end af deres egen dygtighed. De hovmodige, de stolte tillader ikke Gud at virke i deres liv, og de tillader heller ikke Gud at virke i andres liv.
Der er et ordsprog, der siger: ”Hver Helgen har en FORTID, og hver synder har en FREMTID”. Mange af de store helgener i Den Katolske Kirke var engang en ”STOR SYNDER”, f.eks. David, Skt. Paulus, Skt. Peter, Skt. Augustin. Men de havde en vilje til ændre deres liv ved hjælp af bøn og faste. De vendte om fra det der ellers giver status i samfundet og de evner vi normalt forbinder med magt. Dagens Evangelium minder hver eneste af os om, at vore personlige synder ikke er en AFSLUTNING på historien. Hver dag giver Gud os et tomt ark papir for at skrive vores historie på ny, og give os en ny fremtid, som et menneske der søger Gud i den tjeneste vi udfører her i denne verden. Lad os altid tjene på en måde, så vi er Guds redskab sådan som Peter blev det, da han blev hyrde for kirken.