Igen denne søndag oplever vi hvordan evangeliet passer til situationen i verden som en nøgle i et nøglehul. Rigtig mange mennesker i verden og også her i Danmark spørger sig selv disse dage: Hvad har vi gjort for at fortjene Corona virus? Hvor er Gud henne?
Det er vigtige spørgsmål vi ikke må lukke øjnene for, heller ikke når det er børn der sætter ord på deres bekymringer, særligt i disse tider med Corona virus. I evangeliet er det disciplene der stiller lignende spørgsmål i dag. De spørger Jesus: Hvem har syndet, den blinde mand selv eller hans forældre, siden han er født blind?
Disciplene leder ligesom os efter en årsag til de dårlige ting der sker i verden. At lede efter en årsag er et instinkt hos mennesket, for vi har brug for at sætte vores liv ind i en formel, hvor gode gerninger giver et godt liv, og onde hensigter giver en høj straf.
Med rette stiller vi spørgsmålet i dag: Hvorfor stopper Gud ikke Corona virus, og ved Han ikke at mennesker lider?
Og der findes ikke noget nemt svar på det, men svaret kan lyde som i evangeliet:
Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham.
Corona virus er altså ikke en straf fra Gud. De ting der sker i vores liv og i denne verden, er en chance for, at Gud kan styrke os og velsigne andre gennem os, hvis vi er villige til det. Når vi bærer på det, der er svært, med troens styrke, så vil dem vi har omkring os, – uanset om de er fremmede eller familie, – velsignes af vores modighed og evne til at bære de tunge byrder. De svære tider er som en gødet jord der giver velsignelsen de bedste muligheder for at vokse.
At manden var blind, gav Gud muligheden for at virke i ham. At hele verden nu lider under Corona virus, giver Gud muligheden for at virke i os, give os styrke og lade os dele Guds velsignelse ud til andre. Og vi kan ikke undervurdere den tanke, for vi ser det allerede ske.
Landets sygehuse spurgte efter hjælp fra blandet andet studerende og pensioneret personale. Over 15.000 personer har meldt sig. Grupper er dannet på Facebook for dem der har en hund der skal luftes, og dem der gerne vil lufte en hund. Vi køber ind i supermarkedet for hinanden, og viser omtanke og omsorg. Vi tænder lys for at ære sundhedspersonalet og vi synger sammen på altaner. Og politiske partier glemmer deres uenigheder.
Menneskers fællesskab vokser disse dage midt i et paradoks. Et paradoks der er skabt af at vi ikke må være sammen men alligevel evner at skabe nye relationer.
Guds bud til os om at elske vores næste opfyldes på helt nye måder i vores samfund disse dage. Jesus gjorde den blinde mands øjne kristne. I dag inviteres vi ikke til at gå ud og smøre mudder i andres øjne for at give dem evnen til at se. Nej vi inviteres i dag til at gå ud, og på afstand finde nye måder til at formidle vores næstekærlighed. Jesus gav den blinde mand synet, men samtidig åbnede han disciplenes øjne, og udover selve miraklet, er det også dét evangeliet handler om. – At de der er blinde og kun fokuserer på tab, må bringes til at kunne se, at det der er tabt, kan vindes på andre måder.
Mange spørger mig disse dage hvorfor Gud ikke laver et mirakel. Om Guds mirakler siger man at det ikke sker, før Gud gennem mennesker har skabt en forandring.
Og det er vigtigt for os disse dage. Gud giver os ikke et mirakel før vi mennesker har gjort ALT hvad vi kan. Vi skal følge Dronning Margrethes råd og regeringens love. Vi skal blive hjemme og styrke os med faste, bøn og almisse. Vi skal huske de syge, sundhedspersonalet og andre der holder verden i gang i vores bøn og tilbyde vores egen hjælp.
På den måde vil vi selv blive forandret og vi vil være med til at forandre andre. Gå derfor ud i dag og bring andre til at se, at et fællesskab sagtens kan styrkes uden at være sammen.
Da vil Gud åbenbare sig gennem os og på den måde vil alle hårde hjerter forandres, som disciplene i evangeliet forandrede sig ved Jesu gerninger.
Læs andre:
[catlist name="2020"]