Ev: Luk 9, 11b – 17
Dette er mit legeme som hengives for JER
Dette er mit blod som udgydes for JER
Sådan lyder ordene ved forvandlingen af brød og vin til legeme og blod. For Jer! For os! For vores skyld gives legemet og for vores skyld gives blodet. Som Jesus mangedoblede fiskene til de sultne, på samme måde mangedobles eukaristien til os, for vores skyld, fordi vi gennem modtagelsen udfordres til at søge, at erkende eukaristien med et rent hjerte.
Resterne – det der er tilbage efter messens fejring sætter vi i tabernaklet, så vi også udenfor messetiden kan bede i kirken og være i eukaristiens nærhed. Netop på den forståelse af Kristi legeme peger evangeliet i dag. Resterne af fiskene og brødet samles i kurve til senere brug, så intet ville gå til spilde.
For OS sker forvandlingen – foran vores øjne, for at vi skal tro, præcis som forvandlingen af fiskene og brødet skete foran skarernes øjne, for at de skulle tro. Hver især var de kommet for at følge Jesus som en skarer med hver deres problemer og bekymringer – måske havde de ikke rigtig tid til at være der – men alligevel bliver de vidner til et mirakel.
For os her i 2022 er sagen den samme. Vi er kommet her til kirken med hver vores bekymringer og problemer. Vi er trætte efter fest lørdag aften eller skal skynde os videre efter messen i dag til noget andet. Eller også har vores forældre sagt at vi skulle med herhen uden vi rigtig selv havde lyst.
Men sagen er at hver eneste gang vi deltager i messen, så åbnes vores øjne når vi bliver vidner til eukaristiens mirakel. At brødet og vinen forvandles for os – for vores skyld – for at vi skal bringes til tro, ved at Jesus giver os sit nærvær igen og igen utrætteligt og uden ophør. Det er det mirakel vi særligt fejrer i dag, med markeringen af Kristi Legeme og Blods fest. At legemet og blodet forener os og beskytter os mod alt det vi tænker på.
At vi modtager Kristi legeme og blod er et af de største mysterier i vores tro. Mange mennesker i vores tid, hvor alt kræver en forklaring og et bevis, har en barriere overfor forvandlingen. De spørger hvad forvandlingen kommer dem ved i et moderne samfund, eller også tager de slet ikke stilling til det. Vi er her i kirken i dag, fordi vi har en længsel i os efter forvandlingens gaver. Med modtagelsen af Jesu legeme og blod sanser vi hvad det betyder at være kirke. Vi deler ét brød og bliver derfor til ét legeme.
Eukaristien er dér vi får vores chance – en chance for at vende om, gøre noget nyt, tage en bedre beslutning, men samtidig giver handlingen os nye kræfter. Alt fornyelsen kommer gennem Jesus. Der er derfor god grund til at vi fejrer dagen, og bruger denne messe til at stoppe op og virkelig overveje hvilken indflydelse kommunionen har på vores liv, når Kristus gør en forskel i os, med os og for os.
Lad os derfor til hver eneste messe modtage kommunionen med dyb opmærksomhed og på den måde bekende troen på Gud, og gøre alt hvad vi gør i Guds navn, for så vil vi give vores opmærksomhed og nærvær i rigelige mængder ligesom de forvandlede brød og fisk.
Med kommunionen tager Jesus sin bolig i os og følger os. Vær derfor virkelig ét med ham – tag bolig i andre mennesker og følg dem, og kom så her i kirken, luk Jesus ind for sådan lader han sig forvandle for os, sammen med os og i os. Luk ham derfor ind med kærlighed og opmærksomhed, og lad os forestille os virkelig at være tilstede midt i miraklet, så vi kan komme ud med fornyet livskraft til næring og glæde for vore omgivelser.