Ev.: Matt 21,1-11
I dag, palmesøndag, tager vi hul på en tid der er fyldt med kontraster. På den ene side er byen, Jerusalem, klar til at holde fest for deres konge. På den anden side sidder deres konge på et æsel, mens han ved, at han snart skal dø. Kontrasten ser vi også i byens fest. Det er en fest med spændinger, som snart betyder at glæde og hyldest ændres til gråd og uro.
Folket forventer at Jesus er en menneskelig konge der vil forbedre deres livsvilkår. I virkeligheden er han en anden slags konge – en der tjener et højere formål. En som er konge for menneskers frelse. Vi ser Judas forråde Jesus, som han tidligere kaldte Mester.
I den tid vi lever i kan vi genkende disse kontraster. Familier, som er sammen 24 timer i døgnet, elsker hinanden, men kan også blive sure på hinanden. Et hjem er et sted vi oplever tryghed, men også et sted vi ønsker at bryde ud fra. Og måske har også vi tænkt, som de der bor i Jerusalem, at NU – hvis ikke i dag, så i morgen, kommer Jesus ridende ind i vores liv på et æsel og løser alle problemer. Og måske har vi i vores mest sorte øjeblikke været villige til at sælge Jesus, eller vores børn, mand og kone, for bare tredive sølvpenge.
Men Jesus er nu i 2020, som han var dengang i Jerusalem. Han rider ikke ind i vores verden, ind i vores liv, for at løse vores menneskelige problemer. Han giver os ikke bare svaret på denne verdens problemer. Nej, Jesus er en anden type frelser. Han rider på et æsel ind i vores sjæl for at frelse os fra misundelse, utålmodighed, vrede, synd, had og grådighed, mens vi stadig har vores frie vilje.
Det er den kontrast, mennesker i hele verden kæmper med hver eneste dag. Vi beder netop de ord i syndsbekendelsen: ’at jeg ofte har undladt det gode eller gjort det onde’. Når vi står op om morgenen, ønsker vi af hele vores hjerte at gøre godt og undlade at gøre ondt. Men ofte skal vi blot være vågne i få minutter, før det allerede går galt. Vi vil én ting men gør noget andet.
Særligt i denne tid er vi udfordret. På hver vores måde mærker vi, hvordan livet er under pres. Nogen er syge eller har mistet deres kære, andre er bekymrede. Og andre igen kæmper med et hjem, der mangler kærlighed, økonomi eller fællesskab. Vi kan derfor, – måske stærkere end nogensinde føle, hvordan vi står ved porten til kontrasternes tid. Glæde og uro, had og kærlighed, jubel og gråd, død og opstandelse. Alt dette skal vi opleve sammen, men hver for sig i de kommende dage.
Lad os derfor i dag reflektere over det liv, vi lever lige nu. Rider vi med på hver en bølge af vrede, af kritik, af mismod, af utålmodighed og af sorte tanker? Eller evner vi at gå ind i den stille uge med et åbent sind fyldt af taknemmelighed, ydmyghed og kærlighed til Kristus, der ved at han skal dø for vores frelse?
I dag, palmesøndag, må vi inspireres til at lægge alt det frem fra vores sjæl, som Jesus kan frelse os fra. Lad os derfor oprigtigt lægge vores sjæls mørke kontraster frem for ham i bøn, så vi ikke forråder den frelse, han bringer til verden. Lad os med åbne øjne, og vores synder fremlagt for Kristus, råbe som koret i Jerusalem: Hosianna!, der oversat betyder: ’Frels! Vi beder dig’.
Læs andre:
[catlist name="2020"]