Mark 4, 35 – 41
Her på den 12. søndag i det almindelige kirkeår minder Kirken os sine børn om, at Kristus er med os, selv midt i de storme, som vi kommer til at opleve i vores liv. Dette løfte til os er en anledning til fest og taksigelse, fordi vi glædes over, at Jesus holder af os.
Både den første læsning fra Job og Markusevangeliet minder os om, at Gud er verdens skaber. Derfor har han magten til at kontrollere og regulere alle de naturlige, fysiske og åndelige kræfter eller aktiviteter, der foregår i denne verden. Gud har hele verden i sine hænder. På den måde styrer Han forløbet af vores liv og hele denne verdens historie.
Han ved, hvornår det er bedst at gribe ind både i vores personlige liv og i hele vores verdens historie. Det bliver tydeligt i Hans rettidige svar til Job og hans indgriben i disciplenes situation. Ifølge den anden læsning gør Gud det på grund af kærlighed til os, når han griber ind. Det var det, han gjorde, da han tillod sin eneste søn, Jesus Kristus, at dø på det rette tidspunkt for at frelse og forny os.
Livet er fuldt af storme. Til tider kan de blive så stærke og mærkelige, at vores menneskelige styrke ikke længere kan støtte os. I sådanne øjeblikke midt i frygt og klager, kan Gud overtage den centrale fase af vores liv. I nogle tilfælde kan vi miste vores tro på Gud og tro, at han har forladt os, eller at han ikke eksisterer. På trods af vores svigtende håb er Han alligevel med os. Disse storme kan komme i forskellige former.
Det kan være problemer i vores ægteskab, vores børn, der ikke klarer sig godt, mangel på et arbejde, dårlig økonomi, manglende mulighed for at få børn eller en langvarig sygdom, der overskygger alle handlinger i vores liv. Stormen kan også komme i form af at vi har svært ved at tilpasse os, eller konstant ender i konflikter med andre mennesker.
Selvfølgelig kan stormene også opleves som dårlige resultater i studier eller vores levevej. Listen er uendelig, men stormene repræsenterer den virkelig, vi står overfor hver dag. Ingen kan vide sig sikker – uanset vores familiebaggrund – om vi er kongefamilie eller helt almindelige, så kan den næste storm komme når vi mindst forventer det. Men den gode nyhed er, at der er en vished om, at Kristus er med os for at hjælpe os med at lykkes.
Der er to grundlæggende sandheder, som evangeliet åbenbarer for os om disse problemer. Den første er, at Kristus er med dig i din båd og er opmærksom på stormen på din vej. Du kan ikke være i samme båd som Kristus og alligevel synke. Det er ikke muligt! Den anden sandhed er, at du ikke kan overvinde dine storme alene, uanset hvor erfaren du tror, du er på havet.
Derfor siger Kristus til os: “Uden mig kan I intet gøre.” Der er ingen tvivl om, at hans disciple gjorde en stor indsats for at styre deres båd, før de inviterede Kristus. Men da det ikke lykkedes, råbte de: “Herre, er du ligeglad med, om vi går til grunde?” Selvfølgelig greb Kristus ind, fordi han gav os løftet: “Kald på mig i vanskelige tider, så vil jeg hjælpe dig”
Lad os derfor i stedet for at leve i frygt, klage som Job eller give helt op – råbe og indbyde Herren til at hjælpe os. Lad os samtidig bevare og vise en dyb tro på Gud, Kristus og Helligånden. Vores grundlæggende tro vil få os til at tro dybere, og se at Gud skabte os for at opretholde os i sin kærlighed, frelse og barmhjertighed.
Må vi med den tanke gå ud i dag med taknemmelighed overfor Gud i alle livets forhold, og takke Herren vor Gud for at Hans kærlighed og barmhjertighed varer evigt.