Ev: Mark 6, 1 – 6
En profet er miskendt i sin egen hjemby. En profet kan ikke gøre mægtige gerninger dér hvor han kommer fra. Sådan siger Jesus i dag – Jesus der mærkede på egen krop, hvordan folk i hans hjemby ikke rigtig ’købte’ de ord han kom med. Alle omkring ham kender hans opvækst, de har hørt hans barnegråd, de har set ham spise og sove og skære i træ. Derfor fyldes de med skepsis over at han har en særlig evne og endda skulle være Guds Søn.
I stedet kunne Nazareth have hyldet Jesus for hans evner, men Jesus lider under mistro og misundelse. For at udfolde troen på Gud, for at blive hørt og åbne folkets øjne må Jesus drage ud og gøre mægtige gerninger blandt fremmede. Inden Jesus tager af sted helbreder han nogle få syge personer. Helbredelsen står i Evangeliet som en biting – en ligegyldig hændelse, men havde folk dér åbnet deres øjne, ville de se hvad de gik glip af på grund af deres skepsis.
Også vi genkender den måde at reagere på. Når man står tæt på et bjerg er det svært at vurdere dets mægtighed. Når vi står langt væk ser vi hvor storslået bjerget er. Det samme forhold har vi til mennesker. De der er tæt på os, kan vi tage for givet eller blive misundelige på, eller have trang til at holde nede. De er ikke noget særligt. Ingen her i Nordjylland skal klare sig ret godt, før nogen siger: ’Hvem tror han lige han er???
IKKE at tro kan have store konsekvenser. Det barn, som har forældre, der ikke tror på, at det kan blive til noget, bliver sjældent til noget. Den medarbejder som et firma har mistet troen til, bliver sjældent længe på den samme arbejdsplads. Det menneske som har mistet troen på Gud, ser vi sjældent i kirke. At miste troen på hinanden, sig selv og miste troen på Gud, kræver at vi ser alt i et nyt lys.
Når vi ikke tror, når vi holder nogen nede eller bliver misundelige, så går vi glip af noget. Det er det vi lærer fra dagens tekst. Nazareth går glip af Jesu gerninger og undervisning. Så i dag kan vi spørge os selv, hvad vi holder nede i vores liv og har mistet troen på? Uanset om svaret på det spørgsmål er, at vi har mistet troen på vores kone, vores job, Gud og kirken, vores familieliv eller om det er troen på os selv, der har lidt et knæk, så kan dagens evangelium give os håb.
Alt vi ved Jesus gjorde udenfor Nazareth minder os nemlig om hvad Nazareth gik glip af. Lad ikke også os gå glip af noget, så lad os fra i dag tale andre op fra det mørke de sidder i. Lad os tale os selv ud af den kritik vi bærer på, og lad os skrifte vores skyld, så vores kærlighed til Gud bevares intakt nu og alle dage fremover. Da vil vi se de mægtige ting der sker.