Ev: Luk 12, 13 – 21
Et spørgsmål vi kan stille os selv i dag efter læsningen af evangeliet er: ’Hvornår er nok, nok?’ Engang hørte jeg Lars Larsen som var ejer af Jysk fortælle om hvordan den første million var den sværeste at tjene. Derefter gik det nemmere, og den ene million blev til to og senere til mange flere. Det var tydeligt at forstå at Lars Larsen havde millionerne som drivkraft. Uanset hvor mange millionerne blev til, skulle de fortsat vokse og blive til flere, for at han havde succes.
Og sådan vandt Jonas Vingegaard Tour de France, og hele Danmark fejrede ham sammen, som den fortabte søn, der vendte hjem, men allerede nu tænker man på om han kan gøre det igen, eller om det ’bare var held’ den ene gang.
Hvornår er nok, nok? Hvornår har vi samlet så meget at vi bare kigger med glæde på det vi har og tænker: NU er det nok! Nu har jeg ikke brug for at samle mere – ikke flere penge, ikke mere succes, men bare hvile med det jeg har – eller endda ringe efter TV2 der kan hjælpe med at rydde op og smide ud af det der var for meget!
Når nok, ikke kan blive nok, så kaster det skygger i vores liv. Vi lever et liv her på jorden, hvor vi har meget at tage hensyn til. Vi skal uddanne os med gode karakterer, og finde et arbejde, der kan give os en passende levestandard, og vi skal spare til pension og undgå at give gæld videre til vores pårørende. Det er ikke let for alle at finde den rette vej, men fælles for os alle er, at på den yderste dag står vi overfor Gud, og den dag kan kun det vi gjorde i Guds navn blive stående.
De store lader med høsten, millionerne, vores egen succes og bedrifter er skatte der samles i denne verden men som ikke bidrager til rigdom hos Gud. Succes giver muligheder, men ikke indhold. Indholdet i livet skaber Gud for os, for penge kan ikke købe hverken kærlighed, tillid eller nærvær. Penge kan ikke købe at vi stoler på nogen og at de stoler på os og regner os for noget. Derimod er det før set at penge kan såre og skabe splid, fordi ingen har nok og alle vil have mere.
Jesus taler til os om at bruge vores rigdom med omhu, fordi vi skal være varsomme med at lægge planer for fremtiden. Kun Gud ved hvad dagen i morgen bringer. Hvis vi lever simpelt er vores bekymringer også mere simple. En simpel mand bekymrer sig om at give sine børn mad. En mand med penge bekymrer sig om hvem der er ven, hvem der er fjende og hvem der klapper ham på ryggen for pengenes skyld. Den slags skatte kan sætte dæmoner i vores tanker. Den slags rigdom truer både familier og freden i verden.
Det er klart at det skaber en vis frygt hos os mennesker at give noget fra os. For sådan er mennesket, at vi gerne vil sikre os, samle sammen og skabe velstand. Men vi må huske Paulus ord: ’Tomhændet kom vi til verden og tomhændet skal vi gå ud af den’. Så vi kan sige at det handler om at bruge vores rigdom klogt. Alt det materielle vi har, er kun til låns. Vores sidste klædedragt har ingen lommer.
Spørgsmålet til Jesus om hvordan arvens skal deles, er et symbol på de bekymringer der ligger først i vores tanker. Bekymringer der ikke handler om det evige liv eller om fred i verden, men bekymringer om alt det der er en barriere for at vi virkelig kan leve det liv Gud har givet os. Alt hvad vi modtager i dette liv er givet os til låns ved Guds hånd. Det vi bærer i vores hænder er et udtryk for Hans omsorg og kærlighed til os. Lad os på samme måde give det videre vi har i overflod, så troen på Gud vinder i styrke over den grådighed, der forhindrer os i at opnå rigdom hos Gud. Lad os bede at Gud vil lære os at fatte, at nok er nok for nu.