Mark 7, 1 – 8.14-15.21-23
I dag, den toogtyvende almindelige søndag, glæder vi os over Guds lov. Denne lov opfyldes i kærlighedens sakramente og bor kun i et rent og forvandlet hjerte. Derfor må dagens læsninger få os til at reflektere over, hvordan vi bedst kan opnå et rent hjerte for vores frelses skyld.
I første læsning mindede Moses sit folk om Guds bud og opfordrede dem til at følge loven. Især advarede Moses mod at tilføje eller fjerne noget fra det Gud havde givet dem. Men de lyttede ikke, for farisæerne tilføjede omkring seks hundrede og tretten lovsamlinger til de 10 bud.
På den måde gjorde de livet vanskeligt for Guds folk. Det var derfor, at Paulus senere måtte føre mange sager “imod loven”. Han fordømte ikke loven, men han var modstander af den måde, som de der bestemte misbrugte loven på. Han argumenterede for, at lovens ånd var vigtigere end dens bogstaver. Altså, hvad hensigten med loven var, fremfor hvad præcis det var den bestemte.
I dagens evangelium konfronterede Jesus farisæerne på grund af deres hykleri. De overholdt aldrig den lov, som de præsenterede for deres folk, og krævede at de ville overholde. Dette er en farlig livsstil, som vi skal være forsigtige med, for det samme kan ske for os. Vi er også i en position, hvor vi kræver noget af andre, som vi ikke selv kan overholde. Vi bør ikke leve et hyklerisk liv ved at gøre livet svært for andre, og på samme tid bøje loven for os selv.
Vi kaldes i dag til at evaluere os selv. Det vi bærer i vores hjerte er det der definerer os, og gør os til dem vi er. Bærer vi på had, stolthed, og andre onde tendenser, vil vores hjerte smitte hele vores legeme. Vores laster gør os dårlige – syge i sind og krop, og vi må gøre os fri af det, før det ødelægger vores åndelig liv. Vi må bede til Gud, at Han vil hjælpe os med at sortere det dårlige fra det gode.
Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. – I disse ord finder vi det vi må stræbe efter, – at blive tro mod Guds befaling, ved at tillade Gud at forvandle vores hjerte. Så i stedet for at være overdreven opmærksom på lovens bogstaver og fysisk renhed, må vi følge Paulus’ råd: „Lad jeres hjerter forvandles indvendigt, så I vil kende Guds vilje. Guds vilje er hans lov. Det skal motivere os til at elske andre og undgå det onde. Hans vilje skal fremkalde sand omvendelse og et oprigtigt ønske om at tilgive andre og holde os fast i troen. Frem for alt skal det bevæge os til at forfølge det, der er ret, retfærdigt, ædelt og helligt.
I dag formaner apostlen Jakob os i vores anden læsning: Accepter og underkast dig ordet, der er plantet i jer… I skal gøre, hvad Ordet fortæller jer.” Den bedste måde at gøre dette på er selvfølgelig at lade vores kristendom komme til udtryk i, hvordan vi lever, elsker og behandler hinanden. Til sidst minder salmisten os om, at den retfærdige skal leve i Guds nærhed. Det betyder at efterleve hans ord og befaling med et rent og oprigtigt hjerte. Så lad os ydmygt bede som David: “Skab et rent hjerte i mig, Herre, og giv en ny og loyal ånd i mig”