Ev: Mark 8, 27 – 35
Det er meget moderne at stræbe efter at blive kendt. Det betyder ikke så meget hvad man bliver kendt for. Vejen til berømmelsen kan for nogen være svær, for de der gerne vil være berømte, viser sig nemlig gerne nøgne i TV, spiser levende insekter eller opfører sig på en måde så det er svært at få sympati for dem. Når de så er kendte nok til at ende i ugebladene er det også mest skandalerne der vises på de farvede forsider.
Måske kom de op at slås, måske blev de fulde ude i byen, måske fotograferes deres utroskab med nærbilleder vi bliver forargede over at se. Ja, desværre for hele verdens unge kræver det ikke særlige evner at blive kendt i dag. Man behøver hverken være profet, klog eller selveste Kristus.
På Jesu tid var det sværere for der var ingen telefoner med kamera, ingen Se og Hør journalist og ingen TV-serier. Jesus kunne derfor heller ikke læse om sig selv i noget blad eller invitere vennerne til at se når han vandt i ’Hvem vil være millionær’. Derfor spørger han i dag disciplene: ’Hvad siger folk om mig?’ Måske skånede disciplene Jesus for de dårlige ting de havde hørt og så svarede de ord som profet, Elias og Johannes Døber. Men det interesserer slet ikke Jesus, for han vil vide hvad de nærmeste siger, og Peter svarer klart: ’Du er Kristus’.
Dagens tekst får os til at overveje hvad vi selv er kendt for blandt folk vi ikke kender og vores nærmeste, men også hvad vi kender Jesus for. Regner vi ham blandt vores nærmeste eller kan vi, som disciplene, heller ikke rigtig sætte ord på hvilken rolle han spiller for os? Det at kende nogen må vi spørge os selv om hvad betyder. Hvis vi synes vi kendte de berømte fordi vi har set dem i TV og i bladene og hvis vi synes vi kender Jesus fordi vi har læst om ham i Biblen, så er det på tide at vi revurderer opfattelsen af at kende nogen. Vi ved ingenting om de kendtes følelser og bekymringer ved at se TV og vi ved ingenting om Jesu nærhed og kærlighed til os hvis vi alene læser om ham i Biblen. På den måde kommer vi kun til at kende en masse fakta – meget vigtig fakta – som derefter skal danne et solidt grundlag for et personligt liv med Jesus.
For at kende nogen må vi have et personligt forhold til hinanden – en relation at bygge på. Til dem vi bor sammen med har vi familiens bånd, til dem vi bekymrer os om og tager os af har vi venskabets bånd. Til Jesus har vi også et bånd – det er derfor vi går i kirke ikke bare for at glæde præsten, men fordi vi har et behov for at være her, men alligevel kan vi hver især tænke over hvilket slags bånd vi har til Jesus. Binder vi os til ham fordi han er kendt, binder vi os til ham kun fordi vores forældre siger vi skal eller binder vi os til ham, fordi vi ved det er det eneste rigtige for os at gøre?
I evangeliet fortæller Jesus disciplene om alt det der skal ske. Død og lidelse og Peter kan næsten ikke bære at høre om det. Han vil løse det, hjælpe sin ven, få ham fri af lidelsen, og det eneste han får fra Jesus er hårde ord: Vig bort satan. Peter forstod ikke at en del af det at være Kristus er både glæde og død, fest og lidelse. På Peter byggede Jesus sin kirke. Han byggede sin kirke på sin discipel som han kaldte satan. Så kompliceret var det at være discipel på Jesu tid, og så kompliceret er det for alle os at være Jesu discipel i dag.
Lad Peter være vores trøst både når vi misforstår og når vi lykkes. Peter som kaldte Jesus for Kristus, Peter som blev kaldt satan, Peter som lovede Jesus troskab og Peter som forrådte ham og hørte hanen gale, Peter på hvem Jesus byggede sin kirke, Peter som blev grundstenen for enhver Pave vi har kendt.