Ev: Matt 21, 28-32
På dansk er der et udtryk der hedder: ’Han er en mand der står ved sit ord.’ Vi siger det om en mand vi kan stole på. En mand som holder det han lover og udfører det arbejde han har sagt han vil gøre. Det er det ideal vi må stræbe efter og det er den etik og moral vi må leve efter.
Desværre er den mand, der står ved sit ord ikke en del af den lignelse Jesus fortæller os i dag. Havde manden der står ved sit ord været med i evangeliet, havde det ikke været svært for os at pege på hvem, der var den bedste.
Men i evangeliet hører vi kun om den der siger ’ja jeg kommer’ men i stedet bliver hjemme, og om den der siger ’nej jeg kommer ikke’ men alligevel går. Så hvem af dem er den bedste? Det er det spørgsmål Jesus stiller os i dag.
Den der sagde nej og alligevel gik, eller den der sagde ja og blev hjemme? Mit bud er ingen af dem kan siges at være perfekte. Det vi må arbejde mod er at lade vores handlinger være det samme som vores svar.
Det er let at sige ja og nej. Det er nemt at love noget, som derefter ikke sker, og det er nemt at sige at vi er kristne og tror på Gud uden at gøre mere ud af det. Men at komme her til messen på hverdage eller søndage og deltage i livestream er mere svært. Det kræver noget af os og, at vi har et forhold til Gud. Det kræver, at vi ikke overmandes af vores frygt for Corona og andre kriser i vores liv. Det er en frygt der er helt forståelig og rammer os alle, men som også nemt kan få magten over os og få os til at glemme hvor vigtig Gud er i vores liv.
Bliver vi hjemme på grund af frygten for Corona, betyder det ikke at vi tager afstand fra Gud. Vi kan også i det tilfælde svare ’Ja jeg kommer’ og gå som lovet på mange måder, for Gud giver os mange muligheder for at nå Ham. Både gennem bøn, faste, livestream, almisse og læsning i Biblen kan vi blive ’en mand der står ved sit ord’.
I Matthæus evangeliet hører vi Jesus sige til os: ‘Ikke alle der siger “Herre Herre” vil have en plads i Himlen, men dem der gør Hans vilje’. Det er netop det udtryk vi igen hører i lignelsen i dag. Jesus siger om de retfærdige at de troede ikke, på trods af at de så med egne øjne. Om tolderne og skøgerne – altså de laveste i samfundet – siger han at de troede ham, og det er på trods af at mange af dem kun hørte om Jesus.
Vi kan se i det NYE Testamente de fremtrædende syndere som Maria Magdalene, tyven på korset, Zachaus, Levi, den Samaritanske kvinde, alle disse syndere anerkendte til sidst deres syndighed og vendte tilbage til Gud.
Tolderne og skøgerne har vi også i blandt os og indeni os – det er mennesker som har gjort noget galt, men vi må aldrig glemme at også de og vi kan vende om fra deres og vores synd. Vi må ikke glemme at vi også selv altid har den mulighed at vende om fra vores synd. Selvom vi har sagt nej kan vi gå alligevel og gøre Guds vilje. Det er aldrig for sent og det er aldrig for lidt. Gud strækker Sin hånd ud til os for altid at invitere os til at vende om og komme nærmere Ham.
Lad os med den tanke forpligte os til både idéen og handlingen i vores tro på Gud. Vi må sætte handling bag ved vores ord og overkomme vores frygt for hvad der venter os, for kun sådan kan vores ’ja jeg kommer’ efterfølges af at holde hvad vi lover, og kun sådan vil det blive muligt for os også at gå ind i Guds Rige.