Ev: Mark 9, 38 – 43, 45, 47 – 48
Alle mennesker kender til at have en dårlig vane. Det kan være, man bider sine negle, eller at man altid kommer for sent. Det kan være man kigger for meget på mobiltelefonen, eller spiser for meget slik. De dårlige vaner er ofte et udtryk for noget andet – et slags dybere problem i vores liv, som vi har svært ved at gøre noget ved. Men disse dårlige vaner frister os til ikke at gøre det rigtige, og det kan blive så slemt at de dårlige vaner får magt over os. Så handler vanerne ikke længere bare om slik og om at komme for sent, men om misbrug og evnen til at bevare sin tro på Gud.
Jesus siger i dag at vi skal vende os bort fra de dårlige vaner, som styrer vores liv. Så kan vi ved Guds hjælp bygge nye gode vaner op, og opnå en anden slags glæde og ro, hvor mennesket lærer at et godt liv er et liv der ikke kræver at vi flygter fra det og bliver fristet. Et liv med familie og med glæde, betyder et liv hvor gamle vaner hugges af. Og sådan er det nødvendigt at gøre for mennesket nogle gange. For at bevare noget godt, er det afgørende at det dårlige hugges af. Bevarer man lidt af det dårlige i livet, forurener man alt det gode, og livet bliver aldrig helt ’godt nok’.
Alle der har prøvet at male et maleri har erfaret, at det ikke er ligegyldigt hvordan farver blandes. Har man har en flot blå farve kan en enkelt dråbe rød eller sort ødelægge den klare farve. Sådan er det også med menneskets liv og de dårlige vaner. Livet er den klare blå farve, og de dårlige vaner er den dråbe som ødelægger farvens klarhed.
Drypper man den røde farve ned i den store spand med blå, vil man med det samme se hvad der sker. Farverne kan ikke skilles ad. Det blandes straks med hinanden og den klare blå farve kan ikke længere genskabes. Sådan sker det også i vores liv, når vi tror at vi har kontrol over det dårlige, og samtidig kan pleje og vedligeholde det gode.
Det er netop de blandede farver som Jesus taler om i dag. Hvis noget forurener vores liv og vores tro, hvis noget har en dårlig indflydelse på dem vi elsker, så skal vi hugge det af og efterlade det, og det gælder i høj grad for os alle sammen. Det er næsten sikkert at vi alle har dårlige vaner her i livet, fordi vi lokkes på afveje i de udfordringer livet giver os.
Måske lever vi for andre menneskers anerkendelse, deres misundelse eller måske ser vi verden igennem vores mobiltelefon. – Et vindue til verden som ikke er stort nok til at se alle de nuancer Gud ønsker at vise os. Hug det af! Sådan lyder budskabet til os i dag, for konflikten mellem det vi lokkes af og det Gud ønsker for os, fjerner os fra det forhold – den pagt – Gud er indgået med os mennesker.
Og Gud ved det – Jesus siger: ’Dem der ikke er imod os, er for os’ – så har man ikke taget aktivt stilling imod Gud, så er man for Gud. Det er et bevis for os på hvor langt Gud vil gå i sin kærlighed til mennesket. Mennesket siger det hele omvendt: ’Dem der ikke er for os, er imod os’ En talemåde som beskriver mennesket helt omvendt af Gud – at skal vi fortjene menneskets kærlighed, så må vi melde os til.
Jesus taler sådan til os fordi intet menneske skal hindres i at have del i den nærhed Gud giver. Ethvert menneske vil i perioder opleve kampen med at holde den blå farve helt klar – at holde livet frit for dårlige valg, og midt i de dårlige valg kan Gud synes langt væk.