Ev: Mark 10, 2 – 16
Jesus berører i dag et meget følsomt emne. Han går tæt på og sætter ord på det der sker, når to der elskede hinanden, pludselig ikke længere kan tåle at se og lytte til hinanden. Farisæerne sætter Jesus på prøve med deres spørgsmål og indenfor bag lukkede døre spørger også disciplene af nysgerrighed. Med deres spørgsmål vokser de i tro og i fællesskab. Med Jesus svar bliver det tydeligt for dem hvilke idealer de forventes at leve efter.
Vi lever i en tid med enorme omvæltninger og social forandring. Because it seems that everything is up for grabs, it can be hard to see how we, as people of faith, can speak to people of our time. Fordi det ser ud til at alt er i fare, kan det være svært at se, hvordan vi som troende mennesker kan tale med folk om Jesu idealer i vores tid, hvor vigtigheden af individets rettigheder og personlige udvikling står over alt andet. As we all know, marriages do break down.Meget er sket siden evangeliets ord blev skrevet. Nu forfærdes man ikke længere, i samfundet, over skilsmisser, men er mere i oprør over om én er kvinde eller mand eller nonbinær. Om man tiltales som hen, han eller hun. Nye strukturer, skaber nye standarder – og nye problemer for menneskets forståelse af idealer.
The ideal is clearly stated in the Gospel;Idealet er tydeligt beskrevet i evangeliet; but is important to distinguish between the ideal of lifelong fidelity, and how that ideal is enforced in our Church. men vi må skelne mellem idealet om livslang troskab fra Jesu mund, og hvordan dette ideal ofte håndhæves i vores kirke. Sometimes the law about marriage has been harshly and insensitively preached. Nogle gange er loven om ægteskab blevet hårdt og ubarmhjertigt prædikeret. På den måde skubbes de lidende par ud af deres kirke og væk fra deres tro – direkte ud i skyld og skam – ud i et sort hul, hvor der peges fingre, frem for at tilbydes hjælp. The sad truth is that not all marriages work out well.
Den triste sandhed er, at ikke alle ægteskaber fungerer godt. Some marry in haste, and some find it impossible to sustain a very unequal relationship. Nogle gifter sig i hast eller som tvang, og nogle finder det umuligt at opretholde det der viser sig at være et ulige forhold. But true to the words of Jesus we at least support the ideal he laid down: that marriage is meant to last for a lifetime. Men tro mod Jesu ord og kirkens lære støtter vi det ideal, Jesus gav mennesket som et bud, nemlig at ægteskabet varer livet ud, når ægteskabet er indgået i kærlighed.
Vores katolske kirke ser ægteskab som en pagt mellem en kvinde og en mand, der indgår et partnerskab for hele livet. Det er et kald, som de samtidig med kaldet også får nåden til at gennemføre. For a marriage to succeed requires a constant effort of goodwill, to cooperate with the grace of God. For at et ægteskab skal lykkes kræves en konstant indsats med god vilje til at arbejde med Guds nåde. The couple should foster a relationship that is dynamic, never static;
Man siger, at hvis det ikke går fremad, går det baglæns. Living in married love with another means dying to self in many little ways, because love is a kind of laying down a life for one’s friend. At leve i et ægteskab med et andet menneske betyder at individet selv må dø på mange små måder. Kærlighed er at give sit liv for sin ven. Our faith says that it is only by dying to self that we are capable of giving life to others, which carries within it Christ’s promise of eternal life. Kun ved at dø selv, er vi i stand til at give vores liv til Jesus, men sådan gælder det også i ægteskabet. Kun ved at sætte os selv til side kan vi gavne fællesskabet med vores ægtefælle – eller vores næste.
Mens samfundet er tolerant for skilsmisse og taler om de rettigheder man har som individer, inviterer dagens evangelium os til at reflektere over idealet om værdien af et livslangt ægteskab, eller en anden type af engagement som forpligter os, som fx kaldet til at tro på Gud. His words on the indissolubility of marriage set an ideal that is especially difficult for our times, when we are so much influenced by a libertarian view that prizes personal fulfilment above all else.
Vi alle, – om vi er gift eller er alene, er kaldet til at elske hinanden, som Herren har elsket os, og vi vil alle fra tid til anden svigte i vores svar på dette kald. It is in those moments of weakness and failure that the second part of today’s gospel has most to say to us, ‘anyone who does not welcome the kingdom of God like a little child will not enter it.’ Det er i de øjeblikke af svaghed og svigt, at vi må være åbne og modtagelige for Guds nådegave, der er givet til os ubetinget. It is that gift which empowers us to keep reaching towards the goal, the ideal, the Jesus puts before us all. Det er den gave, der giver os styrken til at fortsætte fremad mod målet om troskab og evig kærlighed både til en ægtefælle, til Gud og til vores næste.
Kl. 10.00: I dag døber vi …. ind i kirkens fulde fællesskab. Det er et fællesskab som giver, men også et fællesskab som koster – ganske som ægteskabet. At tro på Gud koster at vi må omvende os, at vi må ydmyge os, at vi må blive små og sætte vores næste højere. Men alt det som troen koster, er også det som troen giver. Må …. erfare at kun ved at give kærlighed, vokser kærlighed. Kun ved at sætte vores næste højt, kan han selv vokse. Lad os med den tanke bede for …. – at han må erfare de idealer han lærer om kærlighed.