Ev: Mark 1, 14 – 20
Onsdag var vi vidner til hvordan en ny præsident blev indsat i USA. En historisk dag, hvor vi kunne blive inspireret af de ord vi hørte fra talerstolen. Til denne søndags prædiken blev jeg inspireret af særligt én sætning. Det blev sagt at indsættelsen af den nye præsident var et ’normalt mirakel’.
I dag fejrer vi Guds ords søndag. Også det kan vi kalde et normalt mirakel. At vi lytter til Guds ord hver søndag – ja faktisk hver eneste dag, er et normalt mirakel. Og det, at vi overhovedet har muligheden for at lytte til Guds ord er et normalt mirakel. Nogle gange kan vi tage Guds ord for givet. Vi har Biblen med os, og slår op og læser ord Jesus har sagt, eller vi beder en kendt bøn og tænker måske ikke videre over, hvordan alt det er blevet skabt.
Sådan er det, fordi det for os er normalt. Vi ved godt at Guds ord findes i Biblen. Vi kender godt lyden af Fader Vor, af syndsbekendelsen, af Hil dig Maria og af Trosbekendelsen. V kender mange lignelser og hele Jesu liv, død og genopstandelse. Og det bringer os på en måde i fare, for vi risikerer at Guds ord bliver som en sovepude af normalitet.
Guds ord er et mirakel i vores liv. Vi kan ikke sige at vi aldrig har oplevet et mirakel, for vi har Biblen – en hel bog om mirakler som Gud har udført ved at skabe verden, sende profeter og sin egen søn og tale til os i tekster, som ved vores dåb har forandret vores liv.
Her i slutningen af en kold og grå januar hvor vi har taget den grønne almindelige farve i brug her i kirken, venter fasten foran os, og coronaen kæmper med os alle om hvem der er mest udholdende. Er det pandemien eller er det os? Vinder den og gør os syge, eller vinder vi ved forsat at holde fast?
Det er en svær tid vi lever i, og en tid hvor vi har brug for mirakler. Vi har brug for at blive mindet om, at Guds ord er et mirakel, vi kan have tillid til. Jomfru Maria inspirerer os til at leve efter det som Gud taler til os, og ikke bare fremsige ordene. Enhver kan råbe: Herre, Herre, eller udtale ordene ’forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere’, men hvad sker der med ordene og meningen hvis vi bremser op, og virkelig lever efter dem?
Har vi virkelig tilgivet dem der har syndet imod os? Tror vi på Den Hellige Katolske Kirke? Ønsker vi fred på jorden for mennesker med god vilje? Mener vi det virkelig, at vi ofte har undladt det gode, eller er vi hævet over det? Vi inviteres til at reflektere over hvordan vi efterlever Guds ord – for måden vi efterlever dem på har ikke bare betydning for os, men også for vores personlige forhold til Gud, for vores frelse og for måden vi bærer vidnesbyrd om vores tro på Gud.
Lad os i dag og i den lange fastetid der kommer benytte chancen for at læse Guds ord som om det var første gang vi har læst det. Lad os opleve Guds ord med et barns sjæl, så vi vil finde glæde, sorg og undren i de ord Gud taler til os. For først med et barns briller på vil vi se at mirakler er normale i vores liv. Og da kan vi se at tiden er inde, Guds Rige er kommet nær. Lad os omvende os og tro på evangeliet.