Ev: Matt 11, 2 – 11
I dag markerer vi glædens søndag i adventstiden. Vores første lektie i dag bliver at lære om glæden, for den glæde evangeliet handler om, ligner ikke den slags tilfredshed vi kan finde noget andet sted i vores samfund.
Vi kan købe tilfredshed på mange måder ved at forbruge. Eller som i en lille historie, om en meget trist mand som går rundt i gaderne. Han har en depression og føler sig færdig med livet. En mand kommer op til ham med en billet til cirkus og siger: ’Du skulle tage denne billet og gå ind og se klovnen – han får alle i et fantastisk godt humør’.
Men den triste mand peger på sig selv grædende og siger: ’Det er mig – det er mig der er klovnen i det cirkus!’
Ja, så ham der spreder jordisk tilfredshed, han græder indeni. Dét er ikke glæde! Og ser vi på rige og fattige kan vi også lære at penge ikke kan købe den glæde vi markerer i dag. Penge kan kun købe tilfredshed Dén glæde som præstens lyserøde messehagel og det lyserøde lys er et tegn på, er den glæde som kommer fra Gud. Det er en glæde, der som en flammende ild tændes i os fordi Jesusbarnet kommer med fred.
Johannes døber sidder i fængsel. Han er stødt på en ørken i sit indre liv – inde i sin sjæl. Der sker en dans mellem glæden og tvivlen som griber ham i sin ensomhed. I søndags hørte vi hvordan han døbte Jesus i Jordan floden ved det livgivende vand i ørkenen. Her forandrede han betydningen af dåben, og viste glimtvis hvordan Guds kærlighed kan sætte rammen for menneskers liv, men endte så i fængsel på grund af Kong Herodes, der til sin egen tilfredshed lod ham dræbe.
Johannes døberen søger svar i sin tvivl. Ér Jesus Messias – kan det virkelig være sandt? Og gennem en Jesus svar at blinde vil se og døve vil høre, forstår Johannes, at dét er sandheden! Men hvad med os – hvad ville vi forstå, hvis vi delte celle med Johannes og hørte ham prædike? Ville vores frygt og tvivl kunne overtages af glæde ved at høre Johannes fortælle os Guds ord? Og hvis ikke dengang – hvad så i dag hér i kirken? Hvordan ser dansen ud inde i OS mellem tvivlen og glæden? Er vi mon tilfredse med, bare at opnå tilfredshed i denne verden?
Glæden som vi hører om i dag er at selv den største synder, i skikkelse af røveren på korset ved siden af Jesus kan blive frelst. På den måde bindes glæden op på den håb som julen handler om. Om bare 2 uger fødes Jesusbarnet i den kolde stald med et håb til alle de mennesker som lider i denne verden – at mennesket ikke længere skal bære på deres tvivl og lidelse alene.
Et glad ansigt er et altid udtryk for et menneske med et let hjerte. En klovn kan også græde. Et fuldendt ydre er ikke automatisk udtryk for en sjæl i balance. En barsk facade kan også bekymre sig.
Glæde og fred kommer fra Guds herlighed, en herlighed vi skal have tillid til – også ligger i os – og kan findes frem ved Guds hjælp, når vi er Hans redskab i denne verden. Glæden har som fundament, at vores ultimative mål som mennesker, er at opnå frelsen, ved Guds nåde. Så lad os bede, at vi vil opnå den glæde, at tilfredsheden ikke griber os i vores ensomhed, og bilder os ind at dét er glæden der kommer fra Guds hånd.