Joh 2, 13 – 25
Dagens tre læsninger henviser alle til forvandling på tre bjerge. Den første læsning forklarer, hvordan Abrahams lydighed og tro blev forvandlet til blind lydighed og tillid til sin Gud, da Jawvé reddede Isak fra at blive ofret på Morijas bjerg. Abraham blev gjort til troens Fader.
I den anden læsning taler Paulus om den forvandling Jesus går igennem på Golgatabjerget. Jesus forvandles på korset fra levende til død, og sådan viste Gud sin kærlighed til os ved at tillade forvandlingen af sin Søns forkyndelse og tjeneste til en tragisk afslutning. Der så vi med egne øjne, hvordan Guds kærlighed ikke har nogen grænser.
Templet var et helligt rum for det jødiske folk, og det var tænkt som et sted for tilbedelse og bøn. Jesu handlinger viser vigtigheden af at bevare templets hellighed og ikke lade det blive en markedsplads
Jesu nidkærhed for Guds hus er tydelig i hans handlinger i templet.
Dagens evangelium viser Jesu retfærdige, sunde vrede, da han ser ødelæggelsen af et helligt sted, Guds hus.
Vi har hørt om Abraham Lincoln. Han var vred over slaveri. Martin Luther King var vred over racediskrimination, Mahatma Gandhi var vred over racediskriminationen mod de “urørlige” af de “høje kaster” i Indien, Nelson Mandela var vred over apartheid i Sydafrika … alt det var retfærdig vrede. Herren Gud har forsynet os på en sådan måde, at de fleste sunde mennesker er vrede indeni, når vi ser ondskab og uretfærdighed blive begået mod nogen. »Enhver kan være vred. Men at være vred på den rigtige person, i den rigtige grad, på det rigtige tidspunkt, med det rigtige formål … det er ikke let.” (Aristoteles). —
Vores kirke er stedet, hvor vi samles som et fællesskab for at elske og prise Gud. Det er det hellige sted, hvor vi samler styrke til at støtte hinanden i opgaven med at efterleve evangeliet. Det er stedet, hvor vi kommer privat for at indgå i en intim samtale med Gud. I denne bygning har mange fortabte sønner og døtre mødt den barmhjertige Herre i forsoningens sakramente og er blevet budt velkommen tilbage til vores kirkesamfund. I denne bygning er der blevet fældet tårer af dem, der lider af smerte og sorg. Lad os se os omkring i vores kirke denne morgen og værdsætte den. Når vi kommer forbi vores kirke, kan vi tage os tid til et kort besøg. Lad os gøre vores kirke endnu mere af et helligt sted ved at hjælpe med at holde den ren, ved at tilføje vore bønner og og ved at tilbyde vores tid og talenter i de forskellige tjenester.
Jesu renselse af templet er også et symbol på hjertets renselse. Som troende er vi kaldet til at stræbe efter hjertets renhed, hvilket betyder at være opmærksomme på vores tanker, ord og handlinger og sikre, at de er i overensstemmelse med Guds vilje.
Templet i Jerusalem var et forvarsel om det sande tempel, som er Kristi legeme. Som katolikker tror vi, at Jesus er til stede i eukaristien, og at hver gang vi deltager i messen, træder vi ind i Guds nærhed. Evangeliet minder os om betydningen af eukaristien og vigtigheden af at nærme sig den med ærbødighed og ærefrygt. Dette hænger også sammen med den første læsning, som minder os om at holde sabbatten hellig og deltager i messen.
Vi har hørt 1. læsning fra Anden Mosebog, der beskriver de ti bud. På en måde er de lidt som en liste over aktiviteter, som vi bør eller ikke bør gøre for at leve livet i lydighed mod Gud:
- Vi skal sætte Gud først.
- Vi må ikke have idoler eller andre guder
- Vi skal holde sabbatten , søndagen
- Vi må ikke dræbe hinanden eller stjæle fra hinanden.
Hvis holder det så er vi på den rigtige vej som Gud ønsker.