Mark 10:46-52
Dagens evangelium fortæller om en af de mest fascinerende mirakler i Markusevangeliet, helbredelsen af Bartimæus, en blind tigger. Historien illustrerer betydningen af tro og at være discipel
Da Bartimeus får at vide, at Jesus fra Nazaret går forbi, råber han: ‘Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!’ Vi går ud fra, at Bartimeus har hørt om Jesu ry som en mirakelmager. Først fortæller nogle af publikum, at han skal være stille. På trods af hans svaghed, har de ikke megen sympati for ham. I deres øjne er han bare en plage, en fattig, der bør ignoreres, og bestemt ikke have lov til at afbryde Jesus på vej til Jerusalem for at fuldføre sin messianske mission. Men Bartimeus vil ikke lade sig bringe til tavshed. Han er fast besluttet på at få Jesu opmærksomhed og råber endnu højere: ‘Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig! Bevæget af hans inderlige råb ,stopper Jesus op og kalder på ham om at komme hen imod ham. Nu ændrer stemningen i mændene og de står alle bag Bartimeus og opmuntrer ham: “Rejs dig op, han kalder på dig” Så kaster han sin kappe til side, springer op og går hen til Jesus.
Men Jesus ønsker ikke kun, at Bartimeus skal komme til ham. Han vil have ham til at sige klart og tydeligt, hvad han ønsker, at Jesus skal gøre for ham: ‘Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?’ Bartimeus er måske blind og fattig, men han er en mand, der ved, hvad han vil, så uden den mindste tøven svarer han: ‘Mester, lad mig se igen’ Og der og da helbreder Jesus ham ved at sige: ‘Gå, din tro har frelst dig‘. Bartimæus’ reaktion på at få sit syn tilbage er, historiens højdepunkt.
I denne historie præsenterer Markus Bartimæus som et eksempel på tro og discipelskab. Lige før Jesus helbredte ham, siger Jesus til Bartimeus, at det er hans tro, der har frelst ham. Men hvad er denne tro? Det er en tro, der manifesteres mere af det, han gør, end af det, han siger. Vi ser det i hans erkendelse af sit behov, hans urokkelige overbevisning om, at Jesus kan og vil helbrede ham, og hans mod til at lægge sin fortid bag sig og følge Jesus.
Bartimeus tror virkelig på, at Jesus kan og vil helbrede ham. Så han kaster sin kappe til side og nærmer sig Jesus, overbevist om at han vil helbrede ham. Blinde tiggere ville normalt have en tendens til at holde fast i deres få ejendele, især en kappe, der ville beskytte ham mod nattens kulde. Men Bartimæus kaster sin eneste dyrebare ejendom, fordi han i sit hjerte ved, at han ikke længere vil få brug for den. Ikke længere være afhængig af almisser fra forbipasserende. Hans status er ved at ændre sig radikalt.
Denne historie inviterer os til at reflektere over, hvad vi kan lære af Bartimæus`tro og vedholdenhed. Når vi møder udfordringer og modstand, kan vi finde inspiration i hans eksempel- en tro, der holder fast, selv når andre ikke ser vores behøv. Og når vi går til Gud, må vi gå med et åbent hjerte, ærlige og klare i vores ønsker.
Lad os huske, at tro kan flytte bjerg, åbne øjne og helbrede hjerter.