Ev: Joh 9, 1 – 41
Vi hører i dag evangeliet om den blinde mand som Jesus møder. Han er blind fra fødslen og Jesus får ham til at se. – Han får ham til at åbne sine øjne for troen og for Jesus. At Jesus giver ham muligheden for at se, giver manden et helt nyt liv. Hele hans liv har han som tigger på gaden været vant til at andre så ned på ham, når han sad på gaden. Han er blevet ignoreret og har været en man ikke regnede med.
Ligesom manden, kan vi også være blinde for mange ting i vores liv. På dansk siger vi, at vi lukker øjnene for ting. Vi lukker øjnene for fattige, for den hjemløse mand på gaden. Vi lukker vores øjne for krigen i Ukraine og måske også de konflikter der er i vores familie.
Vi må tillade Jesus at helbrede vores åndelige blindhed. Vi har alle blinde vinkler – i vores ægteskaber, vores forældreskab, vores arbejdsvaner og vores personligheder. Vi er ofte blinde for tilstedeværelsen af den treenige Gud, der bor i os, og værdsætter ikke hans tilstedeværelse i andre. Vi som katolikker kan være blinde for fattigdom, uretfærdighed og smerte omkring dem. Lad os dog huske på, at Jesus ønsker at helbrede vores blindhed. Vi er nødt til at bede ham om at fjerne de grundlæggende årsager til vores blindhed fra os: selvcentreret hed, grådighed, vrede, had, fordomme, jalousi, afhængighed af onde vaner, hjertets hårdhed og lignende.
Jeg læste en artikel om en hjemløs der solgte ’Hus forbi’. Man spurgte hende: ’Hvad er det værste ved at være hjemløs?’ og hun svarede: ’Det værste er når ingen ser mig. Når ingen gengælder mit smil, og når ingen svarer når jeg hilser’.
At kunne se og at blive set betyder meget, og derfor betyder evangeliet også meget for os i dag. Jesus helbreder manden og åbner hans øjne for alt det vi lukker øjnene for. Pludselig ser den blinde mand troen lige ind i øjnene. Han ser næstekærligheden og miraklet. Med spyt helbreder Jesus manden og beder ham om at vaske sig i Siloa dammen. At manden vasker sig er som et symbol på dåben – med helbredelsen er han som et nyt menneske, der bekender at han er Jesu discipel.
Hvis vi virkelig ønsker at følge Jesus og være hans discipel ind i næstekærligheden, så må også vi åbne vores øjne og rede til at det Jesus vil vise os kan være noget vi før har lukket øjnene for. De sandheder Jesus ved om vores liv, viser han os gennem den vandring vi er på sammen med ham. Men bliver vi hjemme og forkaster tanken om kirken og om Jesus, vil vores sind langsomt formørkes for sådan står der skrevet at Jesus er kommet til denne verden for at de der ikke ser skal se, og de der ser skal blive blinde.
Vi er kommet til denne søndag, hvor vi er mere end halvvejs i fastetiden derfor kaldes denne søndag ”Lætare-” Glæden søndag ” Lad os bruge tiden fra nu til påske til at bede for og tænke på de ting vi er blinde for. Lad os give plads til at Jesus kan åbne vores øjne, og at vi ikke bliver selvretfærdige og tænker at vi er gode nok og ikke behøver åbne vores øjne.