Ev: Joh 10, 11 – 18
Da jeg var en ung studerende på Sri Lanka og i Indien kiggede jeg altid på præster og biskopper og drømte om at blive ligesom dem. Jeg tænkte at blev jeg ligesom dem – hvis bare jeg blev præst – så var det slut med lektier, tøjvask, studier og svære ting. Når bare jeg blev præst, så ville alting blive meget nemmere. Jeg drømte om at det skulle blive sådan, fordi jeg ikke havde tænkt på at præster også laver lektier – det hedder bare noget andet. – Det hedder kirkebøger, statistikker, dokumenter, kirkeskat, breve, tilladelser og meget andet.
De idéer jeg havde om at blive færdiguddannet tror jeg, at jeg deler med mange andre. Man tror at livet begynder efter studiet med frihed og selvbestemmelse, men man indser hurtigt at alle steder har en chef. I alle livets forhold er der én der bestemmer. Jeg kender ikke ét menneske der kan gå gennem livet og KUN lade Gud bestemme.
Fælles for alle de mennesker der bestemmer noget i vores liv er, at de kun er i denne verden i kort tid. Det er chefer, magthavere, institutioner. Det er mennesker, der bestemmer over mennesker, og som jager dem fra hinanden, på grund af egne interesser. Det er mennesker der er hyrder for en flok, men som kun har meget korte perspektiver. Så vi må være omhyggelige med hvem vi følger og lære vores børn, at ikke enhver der råber ’Kom og følg mig’ er sendt af Gud. At følge nogen skal pege mod noget bedre for vores sjæls frelse, – en heling i vores liv.
I dag hører vi om Jesus som den gode hyrde. Jesus har været blandt os for evigt og han vil være blandt os for evigt, og derfor er han den gode hyrde. Jesus er hyrde med et andet perspektiv der rækker evigheder bagud og evigheder fremad. Han kender vores inderste og yderste og intet kan overraske ham. Jesus har set mennesker i deres største lykke og deres største sorg. Han har set grådighed og forfald, løgn og bedrag, og han har set os rejse os igen til vilje og vedholdenhed.
Jesus ved hvad der leder mennesker til gråd, til synd, til vrede, til at vælge egne veje frem for Guds, for han ved alt om dig og alt om mig. Han kender vores navne og hele vores sind. Imens mennesker arbejder for at fylde deres liv med mening, og finde vinkler der er gode at tage billeder fra, så venter den gode hyrde på os.
Han venter på at vi vågner fra det mørke som selvudnævnte hyrder efterlader os i. For han er vores hyrde – i ham venter det meningsfulde.
Han ændrer vores karriere til en mission.
Han ændrer vores selvudvikling til at være noget for andre.
Han ændrer vores livs kaos til en åbenbaring.
Sådan sker det når vi indser den fulde mening af at han sætter sit liv til for os, for at vi skal forblive én samlet flok i hans navn. Når vi hele tiden stræber efter det der er menneskeligt muligt, bliver vi blinde for hvad vores hyrde kan udrette i vores flok. Når vi stræber efter at blive færdige, at komme videre, at komme over pandemien, at det bliver sommer, at kunne rejse, at spise ude og spise inde, så bryder vi ud af flokken. Vi skilles ad og splittes og jager egne interesser.
I dag inviteres vi til at reflektere over hvad det betyder at vi er Guds flok og Jesus er vores hyrde. Lad os bede for hinanden at vi vil være villige til at blive drevet af vores hyrde og ikke gå egne veje, hvor vi ledes af mennesker med korte perspektiver. For sådan er det i en flok, at hvert får tæller, og hvert tabt får er et tab for flokken. Den gode hyrde kender dem og de kender ham. De hører hans røst og svarer hans kald.