Ev: Luk 6, 27 – 38
Elsk jeres fjender, Elsk dem der hader Jer og dem der mishandler Jer. Lån noget ud, uden at håbe at få det igen. Det er de ord vi lige har hørt. Til de ord har vi lige svaret: ” Priset være du Kristus ”
Men hvordan omsætter vi ordene i vores liv? For enhver der har oplevet had, fjender og mishandling ved hvor svært det er at svare med kærlighed. Når vi hører om Mia, der måtte betale med sit liv for en aften i Jomfru Ane Gade, så fyldes vi ikke af kærlighed til gerningsmændene. Når vi ser på tætte relationer i vores eget liv, som er gået skævt, så er vi ikke villige til at gøre det nødvendige. Her sejrer vores retfærdighedssans ofte over viljen til forsoning.
Kun at holde af dem man elsker, kræver ikke meget af os. I den relation er det nemt for os at vise forståelse og låne noget ud, vi ikke forventer tilbage. Vi låner vores kærlighed og venskab ud og holder ikke regnskab. – Men stopper vi dér udfylder vi ikke til fulde det kristne grundlag som Jesus taler om i dagens evangelium.
Han taler til os om at gøre mere end blot at lade os styre af hvem vi kan lide og hvem vi holder af. Jesus siger til os, at det må vi ikke lade styre vort liv, for når vi kigger på vores kristne værdier, så er det Gud der sætter rammen for vores liv, og Gud har skabt alle mennesker i sit kærligheds billede. Gud har ikke skabt et menneske med det formål at alle andre skal være imod hende eller ham. Gud har ikke skabt et menneske der skal være denne verdens syndebuk.
Nej Gud har skabt ethvert menneske med en mission, en vilje og en vej i denne verden, og Gud ønsker at vi omvender os. At vi hver gang vi læser evangeliet danner nye rammer for vores liv, og virkelig husker at de regler og love vi hører er en hjælp til os for at vi kan få et bedre liv.
Det kan være svært at forene sig med sine fjender – ikke mindst fordi det kræver to at blive venner. Men lad os ikke opgive tanken. Vi må begynde et sted, og vi kan begynde allerede nu, for Jesus siger ’Bed for Jeres fjender’, så lad os bede for dem vi hver især har en uoverensstemmelse med, eller mennesker vi har en distance til. Da vil Gud vise os vejen, og hjælpe os i forsoningen.
Jesus siger også til os at vi må være tålmodige og overbærende med dem der ser ud til at vil os noget ondt. Vi må ikke vende ryggen til dem eller gøre gengæld mod den ondskab vi oplever. Vi kan opleve det som retfærdigt at give en straf til den der handler imod os, men i Guds øjne er ondskab ondskab, uanset hvorfor vi handler som vi gør. Lad os derfor også bede til Gud at Han vil hjælpe os til at være tålmodige og vise kærlighed mod dem, der måske i menneskets øjne ikke gør sig fortjent til det.
Vi har lært om de 10 bud, om ikke at dræbe, og ikke at stjæle, og om at ære vores mor og far. Det er regler vi alle kan forstå. Love som reguleres både af vores tro og vort samfund. Kun få vil være uenige i at det er forkert at stjæle eller slå ihjel. I de sager er det let at skelne mellem skyld og uskyld. Men der ligger noget lige så vigtigt begravet her i de ord vi hører i dag. Vis ikke ondskab mod dine fjender. Gør ikke gengæld. Hils på dem der er uretfærdige. Det er ønsker for vort liv som er langt sværere at leve op til, end at undgå at slå nogen ihjel. Men Jesus peger på i dag at det er lige så vigtigt. Må vi alle modtage den Guds gave det er at elske og være tålmodige, for da vil vores kristne tro for alvor kommer til udtryk i det liv vi lever.