Ev: Matt 5, 1-12a
Enhver af os ved at vi allerede i dåben er kaldet til at blive en helgen, og at alle valg vi tager i livet med Helligånden som vores vejleder er valg som bør lede os frem mod det liv, som skal være svaret på kaldet som helgen. Vi ved at Guds kald og vores svar ligger ud over rammerne for Folketingsvalg og el-priser og hvad vi ellers går og bekymrer os om lige nu. Vi ved at det Gud kalder os til er større end det.
Allerede som børn lærer vi om Frans af Assisi, Moder Theresa, Ignatius, Augustin og mange andre helgener, som mange af os endda er navngivet efter, i vores dåb. De er store skikkelser – helte, martyrer og den højeste form for hellighed vi har hørt om. Vi forestiller os hvordan de er svævet op i skyerne – op til Himlen efter et hårdt liv her på jorden, for at hæve deres løn i salighed.
I dag fejrer vi alle de helgener som har levet deres liv her på jorden med en drøm om at tjene Gud – en drøm de har ofret sig selv for, og på den måde blevet et Guds redskab i at udbrede troen, at tjene andre både i handlinger og i bøn, og kæmpe for de svage. Vi inviteres til at spejle os i disse helgener i dag, og se at de lidelser, som de er gået igennem, har været en mulighed for dem at vokse i tro og nærhed med Gud.
Det er en tro og nærhed som også vi må stræbe efter, og blive opmærksomme på som et nyt potentiale i vores liv. Vi må løfte blikket fra de problemer der blokerer vores udsigt til Guds planer med os. Sygdom, uretfærdighed og bekymringer er bare nogle af de forhold i livet, der kan bremse os i at blive dem der står foran Guds trone, som vi hører i første læsning – at dér står dem, der har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.
De har vasket deres klæder hvide i Lammets blod. – I Kristus er de frelst – i Hans tempel, på Hans trone vil deres tårer blive tørret væk. Præcis SÅ højt må vi løfte vores blik, og spørge os selv hvor langsynede vi tør blive i vores liv. Martyrer og helgener har levet deres liv på jorden med Himlen som deres horisont, med en nærende tro som det beskrives af Johannes i anden læsning – at vi, som kaldes Guds børn, vises stor kærlighed og når det åbenbares hvad vi skal blive, så kan vi med rette have det håb til Ham, at vi renses og bliver rene.
Alle helgener har levet et liv med en drøm om at tjene Gud. De har levet med himlen som livets horisont, og de har vidst hvem de var – en Guds tjener. Når vi ved hvem vi er og hvad vi lever for, så bliver det nemmere for os at handle. Vi kender svarene, fordi vores svar skal passe med Guds kald, og det er ikke en nem vej at gå i livet. Vores inspiration kan vi finde hos helgenerne – både i deres handlinger og deres ord, som tilsammen er en garanti for hvad vi kan opnå ved at lægge vores liv fuldstændig i Guds hænder.
Vi fejrer i dag flere helgener end der er dage i årets kalender. Og vi beder til at dem af vores kære, som vi har lagt i graven gennem årene må føjes til listen af helgener der har mistet sig selv for at vinde frelsen. Lad os bede for dem, og for os – at også vi må vove at miste vores jordiske snæversynede lykke for en stund, for at blive bevidste om potentialet i at vaske vores klæder rene i Lammets blod, for sådan står der skrevet, at salige er de som sørger for de skal trøstes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Fryd Jer! Glæd Jer! Jeres løn er stor i himlene. Således har man også forfulgt profeterne før jer.