Ev: Luk 2, 16 – 21
I dag på årets første dag ærer og markerer vi det dogme, at Jomfru Maria er Guds Moder. Hun gav fysisk liv til Jesusbarnet som menneske og er på samme tid Guds Moder. Når man tænker på det år vi lige er gået igennem – året 2020 – så er kirkens festdag i dag, en særlig måde at begynde det nye år på. Da vi drak bobler ved midnat er jeg sikker på at mange af os håbede og bad for et nyt kalenderår, hvor omsorg for hinanden bliver nemmere. Vi ønsker os et 2021 hvor vi kan holde vores ældre i hånden, give børnebørnene et knus, og vise vores kærlighed til hinanden som vi gjorde det før marts 2020.
Vi ønsker os et 2021 hvor alt den omsorg Jomfru Maria viser os, som mor, i vores liv, igen på måder vi kender, kan formidles videre til andre mennesker. Gennem vores syn på Jomfru Maria som Guds Moder kan vi ikke blot betragte hende som en almindelig kvinde med en ualmindelig rolle. Jomfru Maria er meget mere end det. Hun er en inspirationskilde for os alle både i at vise ubetinget kærlighed, men også i at dedikere vores liv til Gud uanset omkostningerne.
For sådan så vi hende gøre det da hun sagde ja til at bære Guds Søn, uden at vide hvad det betød. Og sådan vil vi se hende på den yderste dag betragte sin egen søn på korset, i smerte men uden mulighed for at handle. I disse situationer ser vi hvordan et liv der følger Guds veje, ikke er et let liv. Og netop den påmindelse har vi også selv brug for. Nogle mennesker kommer til mig, som præst, og spørger, hvorfor de oplever smerte i deres liv, når de hele livet har været tro mod kirken og tro mod Gud. Disse mennesker kan finde trøst hos Jomfru Maria. Hun bar Guds Søn, men blev ikke sparret. Hendes søn blev væk som tolvårig, og hun var ude af sig selv, og vi kender fra evangelierne, hvordan hun måtte gå igennem meget. Men alle disse svære situationer overvandt hun mens hun stadig holdt fast i sin lydighed mod Gud.
I dag har vi åbnet en ny kalender og både med store forventninger, håb og frygt kan vi se på de blanke sider, uden at kunne forestille os hvad de fyldes med. Vi ved ikke hvor mange bryllupper, begravelser, fester, minder, sygedage, sommerdage og ensomme dage siderne kommer til at indeholde men at begynde året som vi gør, hvor kirken giver os Jomfru Maria som et forbillede i året der kommer, giver os styrke til at gennemleve det der måtte komme.
Sammen med hende kan vi glædes, og hos hende kan vi finde trøst i vores afmagt. Men måske vigtigere endnu, så kan vi – når vi står ved en skillevej, eller foran livets svære valg – betragte hende, og spørge i vores bøn, hvilken vej hun ville have gået. Jomfru Maria gik Guds veje, og hun inspirerer os til at gøre det samme hvis vi lukker hende ind i vores hjerter.
Vi er fortsat i juletiden og i krybben ser vi stadig den Hellige familie samlet i stalden. Må Gud fortsat velsigne kirken og hele verden, og må Guds Moder fortsat inspirere os, så vi kan følge i hendes fodspor, når vi beder: Hellige Guds Moder, velsignet er du i blandt kvinder og velsignet er dit livs frugt Jesus.