Ev: Matt 2, 1 – 11
I dagens Evangelium hører vi om en stjerne som leder de 3 vise mænd mod Jesus. Her i Aalborg hvor der er biler med lygter, gadelamper og blinkende reklameskilte som sørger for at vi kan finde vej, kan det være svært rigtig at huske hvordan en stjerne ser ud. Dens lys er nemlig kun synligt når der er rigtig mørkt som ude på landet hvor ingen lygte viser vej og en bil sjældent kommer forbi. I byen er det ikke svært at finde vej i nattens mørke, men står vi ude midt på landet kan det være farligt at sætte den ene fod foran den anden, og enhver lyd fra naturen giver os lyst til at stikke af. Ingen ved nemlig hvad der venter os i mørket, og kun fantasien sætter grænser for vores forestillinger.
Der har vi brug for lyset for, at vi kan gå sikkert i den rigtige retning, et lys som også gør alt i mørket synligt og dermed fjerner vores frygt for det ukendte. Et lys som viser os at selvom mørket omsutter os, så er vi ikke alene. Overalt i verden kan vi betragte stjernerne som lyser op på himlen. Nogle stjerner lyser klart helt alene med stor kraft mens andre synes som små ubetydelige prikker. Endda sidder nogle stjerner i et særligt mønster, som kan se helt magisk ud. Selvom alle disse stjerner kan forklares videnskabeligt og dokumenteres forbliver de et mysterium for de fleste af os. Hvordan kan de hænge der og lyse for os nat efter nat, og ikke bare lyse for dig og mig, men for alle i denne verden?
Jesus er sådan en stjerne. Ikke en der sidder oppe i himlen og lyser som alle de andre men en stjerne som guider os når vi er i vores inderste mørke. Når vi er alene og frygter mørket og ensomheden så lyser han og vi drages af ham for vi tror på ham som verdens lys. Ja, det er nemt for mig at sige i dag: ’Godt nytår, frygt ikke for Jesus er verdens lys’, men for at mærke at han lyser for os skal man tro på det. Man skal tro på, at det nytter noget, at turde sætte den ene fod foran den anden, for står vi bare passive, kan end ikke Jesus skubbe os frem. Tro på at Jesus vil være dit verdens lys, og sæt så den ene fod forsigtigt frem, for så vil du se, at hans lys lyser kraftigere end nogen stjerne. Han lyser, for de der tror, de har det hele, for de der ingenting har, og for de som står lige midt i byens lys, men alligevel ikke føler sig som en del af noget.
Da vi gik ind i 2021 gik vi ind i året med et mørke vi ikke rigtig kan glemme. Corona virus er stadig i blandt os, og det oplever vi også her i dag hvor messen ikke er åben for menigheden, og hvor vi stadig ikke kan besøge dem vi savner. Vi ser frem mod vaccinen, og samtidig frygter vi hvad de nye varianter af pandemien kommer til at betyde. Gribes vi af frygten, så opsluger mørket os, men tør vi se fremad og tør vi sætte den ene fod foran den anden, så vil stjernen lyse for os, så vi vil se en lille bid af vejen skridt for skridt.
De Hellige tre konger kom til Jesusbarnet med guld, myrra og røgelse. Det var ikke tilfældige gaver, men gaver de havde valgt for at anerkende at Jesus var guddommelig, at han var menneske og at hans liv her på jorden ville få en ende. Da de havde givet gaverne, bøjede de sig ned og tilbad barnet, og gik ikke tilbage til Kong Herodes for at sige hvad de havde set. Lad os på samme måde gemme Jesu betydning i vores liv i hjertet og tilbede ham ved at anerkende hans rolle blandt mennesker og i Guds Rige. Da vil stjernerne lyse for os og give en ny retning i vores liv.