Ev: Matt 2, 1-12
Også mennesker i vores tid kan blive fristet af at gøre som Kong Herodes. Han virkede nok som en god konge, for han var en konge der tog sig af sit folk, beskyttede dem mod fjender og gav dem principper at leve efter. Men han var også jaloux. Han ville ikke give op og han ville ikke miste kontrollen. Så blev han mødt af de tre vise mænd. De ledte efter en anden type konge, der ikke var bundet af jordiske idéer som dem der også kan binde os. Men vejen var ikke nem. De måtte vandre i tillid til stjernerne og være tålmodige i deres søgen efter det Gud kaldte dem til.
De måtte gå i mange dage, lide afsavn på rejsen, og stole på at den retning man gik i var den rigtige. De vise mænd nåede frem til en konge. Et lille barn, som skulle vise sig at være konge over kærligheden, tilgivelsen og freden. De fandt vejen ved at rette blikket opad og stole på en stjerne.
Den rejse som de vise mænd tog på, tog lang tid. De rejste på kameler dag og nat, og deres rejse kan inspirere os denne dag. I vores tid opvejer vi tit om noget kan betale sig. Vi opvejer for og imod. Kan det betale sig at skulle bevæge sig og gøre en indsats for et andet menneske? Kan det betale sig – altså vil det give noget tilbage? Hvad er fordele og ulemper? Skal vi lade som om, eller helt lade være? De vise mænd var ikke helt sikre på om det kunne betale sig, eller om det var bedre at lade som om, men i tillid til stjernen begav de sig alligevel ud. I tillid til at de ville finde en konge ofrede de tid og kræfter på rejsen.
Og det skulle vise sig at de fandt meget mere end de kunne håbe på. De havde gaver med. Guldet som tegn på at Jesus er konge. Røgelse som symbol på at Jesus er Gud og myrra som tegn på at Jesus er en lidende frelser. Der må have været en højtidlige stemning omkring Jesusbarnet og de overrakte gaverne, selvom kongen egentlig så underlig ud – for Jesus havde ikke kongekrone på. Han havde ikke en kappe på. Alligevel gav de vise mænd gaverne. De gav det de havde med i tillid til at det stjernen havde vist, var ægte.
Dagens evangelium handler om mange ting. Vi kan trække flere emner ud, men tillid må være det ord vi går ind i 2022 med. At vi har tillid til at Gud og stjernerne viser os på rette vej, også selvom vi har svært ved selv at se langt nok ud i horisonten. Vi må nogle gange bevæge os fremad, og tro på at det godt kan betale sig at følge efter, uanset at vi ikke lige kan få øje på resultatet. Gud vil vise det til os hen ad vejen. Han er ikke ude på at lede os den forkerte retning. Og når vi ledes frem og når vores mål, så må vi give noget. Vi må ofre noget af det vi har som tegn på vores taknemmelighed. De vise mænd får en meget pludselig rolle i evangeliet og lige så pludseligt er de væk igen. Deres rolle er dog langt større end den plads de får i ord i dagens evangelium. De følger stjernen. De tilbeder frem for bare at være til stede. Lad os inspireres af dem når vi beder, og virkelig BEDE til frem for blot at være til stede. De følger Gud, men deres fornemmelse får dem til ikke at gå tilbage til Herodes. Tænk Jer, om vi mennesker kunne gøre det samme – følge stjernen, følge Gud og følge den fornemmelse der holder os på Guds veje, uden at lade os distrahere af andre menneskers stærke vilje.