Ev: Luk 3, 15 – 16. 21 – 22
Mange mennesker forstiller sig Gud, eller tænker på Gud, som en dømmende kraft, man kan og skal frygte. En Gud som alene bestemmer og som kræver meget af mennesker. Hvis Gud virkelig var sådan, ville det være svært, at se det, som en forkert måde at være Gud på. – Gud ER hersker. Gud ER en bestemmende magt. Gud ER muligheden for at sprede dom og frygt. Gud HAR de muligheder, ligesom vi som mennesker OGSÅ har den mulighed. Vi ser også den side af Gud i det gamle testamente, hvor mennesker sættes på prøver, og som udfordres til at tage store valg i deres liv.
Men hvilken del valgte Gud? Gud valgte at møde mennesket med kærlighed. Gud ydmygede sig og blev menneske. I dag viser Han sig igen som den mindste, og bliver lille foran os i dåben. Jesus lader sig døbe, og sådan giver Gud os det tegn at også vi skal lade os døbe.
Han kunne have BEFALET os dåben og TRUET os med at den der ikke lader sig døbe, ville ende i ulykke. På den måde kunne Gud have brugt sin magt.
I stedet går Gud foran os for at vise os den rette vej, og for at vise os frelsen. Netop det kan vi tage os med hjem i dag fra denne messe. Gud gik foran os, og går stadig i dag foran os for at vise os den rette vej at gå. Han viser os hvilken retning vores liv skal tage. Mange gange siger man på dansk: ’Du skal ikke gøre som jeg gør. Du skal gøre som jeg siger’. Man siger det om forældre, der opdrager børnene på en anden måde end de selv lever. Eller man siger det om politikere der siger én ting og gør en anden ting.
Men sådan kan vi ikke sige om Gud. Lad os gøre som Gud GØR. Lad os også ydmyge os, og ikke fremhæve os selv i alle aspekter af livet, for at gøre andre mindre. Lad os i stedet for stræbe efter selv at blive den mindste, for derved at opleve det største, for når vi ydmyger os ved at efterleve Guds idealer, så oplever vi den kærlighed som Gud har skabt til mennesker.
At lade sig døbe og omvende sig, kan være en lang og svær proces både for forældre til et barn, eller når voksne modtager dåben. At blive døbt er stort, men alligevel lille skridt på vejen til at leve sin tro. Man kan kun gøre det én gang, og mange af os husker ikke den store dag. Dåben er at træde ind i det fællesskab, der gør os til brødre og søstre med Jesus, og et Guds barn. Men hvad så – hvad så efter dåben? Vores tro kan ikke stoppe dér sammen med dåben. Vi må udvikle troen og nærme os Gud med vores barnetro og voksentro hele livet igennem. Og på samme tid må vores tro leve blandt andre mennesker. Vi må ydmyge os for hinanden. Gå på kompromis og blive sårbare for at kunne udbrede Kristi budskab.
Kristi budskab om efterfølgelse, kærlighed og ydmyghed, er nemlig ikke et budskab der kan forceres. Dette glædelige budskab skal deles fordi vi nærer en så stor kærlighed til Gud – fordi vi har omvendt os – fordi vi er døbt og lever videre på dåbens nådegaver – at vi slet ikke kan lade være med at gøre handlinger, som er til gavn for andre og er et resultat af Guds kærlighed. At være Guds udsendte er en stor og vigtig opgave, men det betyder ikke at den kun er for pensionister eller for de rigtig voksne. Alle, både børn og unge, har en særlig pligt til at gøre tegn i denne verden, som kan ændre verden fra et sted der stræbes efter magt til et sted hvor der stræbes efter kærlighed.