Ev.: Joh 18, 1-19, 42
Det er fuldbragt! Sådan hører vi Jesu ord på korset, men disse ord kan vi ikke rigtig forstå, for som Jesus hænger der på korset, ydmyget, hånet og forladt af mennesker, er der ingenting der virker fuldbragt.
Der mangler harmoni. Der mangler en overensstemmelse i at Gud skabte denne verden, og nu lader sin søn, verdens frelser, dø på et kors. Gud skabte smuk natur, fugle, bjerge og dale, og satte os mennesker til at herske over det. I dag viser mennesket sin grådighed efter magt, ved at udstille Jesus på et kors.
Harmoni, er hvad Jesus skaber med sin død i dag. Det Jesus gør fuldbragt, med sin død, er forsoningen i denne verden. På skuldrene bærer han vores tunge byrder. Han bærer vores skyld og vores skam. Han lægger sig ned og bliver en bro i de afstande vi skaber i vores liv.
Vores liv er fyldt med afstande. Der er de afstande vi ser ude i verden, hvor uenighed fører til krig. Der er afstande hvor fattige ikke kan nå de rige. Og der er afstande mellem mennesker og Guds skaberværk. Det er det vi med et moderne ord kalder klimaproblemer
Men også vores nære liv er fyldt med afstande. Forkerte ord ødelægger venskaber. Hævn splitter familier. Grådighed udfordrer vores dømmekraft. Kulde fastfryser et ægteskab. Synd fjerner os fra nærheden med Gud.
Og den slags afstande kender alle mennesker til. Ingen kan sige sig fri fra det. Det begyndte med Adam og Eva i Paradisets have og det vil fortsætte i uendelighed. At være menneske i denne verden ligner ikke den harmoni Gud skabte på 7 dage.
Med sin død genopretter Jesus forsoningen. Han danner bro gennem anger og tilgivelse, og tvinger os til at tage stilling på ny. På korset vinder Jesus tilgivelse for vores synder. Han giver os på ny muligheden for at søge Guds rige og forsone os. Måske er det derfor at dagen i dag på engelsk hedder Good Friday – altså gode fredag !
Alligevel føles det danske ord, langfredag, mere rigtigt i den tid vi lever i. Mange er ensomme og glemt. Andre må løbe dobbelt så hurtigt for at hjælpe til i samfundets mest kritiske dele. Og i udlandet ser vi læger kæmpe for utallige liv, der alligevel mistes.
Det giver virkelig følelsen af en LANG fredag, og det er en tid som for mange har gjort fastetiden meget smertefuld. Vi kan ikke være i fællesskab. Vi kan ikke dele et knus. Vi kan ikke være sammen med dem vi savner. Alligevel fejrer vi palmesøndag, skærtorsdag, hylder korset i dag og bryder ud i påskejubel søndag morgen. Vi gør det fordi Jesus også i denne tid er nærværende. Med sin død rækker han ud til os med sin kærlighed og gør vores afstande mindre.
Verden over inspirerer han mennesker til at udvise samfundssind, så mennesker hjælper hinanden og giver opmuntring til dem der lider alene. Hver gang vi ser sådan en kærlighedsgerning ser vi et glimt af hvor stor Guds kærlighed er til mennesker. Han ofrede sin egen søn for vores synder, så vi kan opnå forsoning.
Når Gud elsker mennesker SÅ højt at Han kan ofre sin egen søn, så kan også vi ofre noget. Lad os reflektere lidt, og tænke på vores egne byrder. Hvor tunge er de byrder Jesus bærer for os på korset? Og lad os så tage stilling på ny – er de værd at bære på? Eller kan vi forsone os, så grådighed vendes til gavmildhed. Had vendes til kærlighed. Vrede vendes til glæde. Hån vendes til anger. Lad os virkelig angre så vi kan blive en ny skabning som er fri af disse byrder.
For da vil Jesu død på korset være fuldbragt !
Læs andre:
[catlist name="2020"]