Joh 2, 13 – 22
Det er nemt og billigt at bryde noget ned. Vi ser det ske i mange byer i udkants Danmark. Man kører en maskine ind ad hoveddøren i faldefærdige huse, og man stopper først sin ødelæggelse når hele huset er jævnet med jorden. Man stopper først når grunden er tom, og klar til en ny begyndelse. Ja, i det hele taget er nedbrydning lettere end opbygning. Det kan tage timer og timer at bygge et korthus, men et nys eller et host kan blæse det hele fra hinanden. Et kærlighedsforhold kan tage år at bygge op og forme, så både manden og kvinden føler sig tilpas, men et skænderi kan bryde det hele ned.
At det er så svært at bygge op og så let at bryde ned, gør at vi godt forstår Jøderne i evangeliet i dag når de taler imod Jesus. De finder det urimeligt at han vil bryde alt det ned de har brugt 46 år på at bygge – og så påstår han at han på blot 3 dage vil bygge det op. Også i vores ører lyder en sådan plan helt uvirkelig. Men Jesus taler ikke om mursten, han taler om legemet og om mennesket. Jesus ser på hvad Jøderne gør med templet. De har ændret det så det ikke længere er et tempel men en plads for køb og salg, en plads hvor den stærke vinder over den svage.
Templet er et tempel men har ikke længere værdi som tempel fordi dets formål er blevet ændret. Jesus bruger templet som en sammenligning med legemet. Vi ærer vores kirke, tænder lys, gør forsigtigt rent, beder og bevæger os i stilhed. Vi ved at dette rum er helligt – at det ikke er et sted der er egnet for salg af duer, får og oksekød. Vi ved at dette rum ikke er et sted for sladder og dårligdom mellem mennesker. Men hvordan ser det ud med vores legeme? Burde vi ikke behandle vores legeme præcis på samme måde som vi behandler vores kirke?
Hvad kirken ikke kan tåle, kan legemet heller ikke tåle. Det dårlige må brydes ned. Enhver dårligdom i vores legeme er med til at gøre vores liv til en markedsplads hvor alt kan købes og sælges for den rigtige pris. Sandheden har sin pris siger man, med tanke på at sandheden kan gøre mennesker ondt, eller skade vores relationer. Men sandelig har løgnen også en pris – den betaler vi dyrt for i vores eget legeme. Legemet lider på løgnen, præcis som legemet lider på hadet, og på alt det som æder vores legeme op.
Laterankirken, også kendt som St. John Latteren-basilika er en af de fire store basilikaer i Rom og betragtes som katedralen for Romersk-katolske kirke. Den er det officielle domkirke for biskoppen af Rom, som er paven. Laterankirken har en rig historie og blev indviet med en ceremoni for mange århundreder siden.
Laterankirkens indvielse fandt sted den 9. november 324 , under pave Silvester I. Denne dato markerer også pavens indvielse af basilikaen som en officiel kristen kirke. Laterankirken var den første kristne kirke, der blev bygget i Rom efter, at kristendommen blev anerkendt som en lovlig religion i Romerriget. Byggeriet blev finansieret af kejser Konstantin den Store, der konverterede til kristendommen.
Indvielsen af Laterankirken var en stor begivenhed, hvor mange vigtige kirkelige og verdslige ledere deltog. Laterankirken er kendt som “Alle kirkers mor og leder” og har en særlig symbolsk betydning som pavens officielle katedral og en vigtig pilgrimsdestination.Øverst på formularen
I dag fejrer vi Pavens dag. Lad os bede for vore pave at Gud må velsigne ham med godt helbred og lang liv so han må være den gode hyrde for os alle og lede os alle på den sande vej som lede til Himlen