Endnu et år i vores liv er brugt om bare få timer. En dag som i dag giver os altid anledning til at kigge tilbage på tiden som er gået.
Når vi kigger ud i verden blev 2022 et år fyldt med store begivenheder. Den nok tydeligste af dem alle lige nu, var beskeden i morges kl. 9.34 om at Pave Emeritus Benedikt den 16. har forladt denne verden.
Udover den besked som vi modtog med sorg og eftertænksomhed, har året måske mest af alt været fyldt mærkedage som har sat et aftryk af frygt i vores hjerter, og en angst for fremtiden. I Ukraine begyndte rædslerne i året der er gået, og når vi ser billeder derfra kan vi ikke fatte at det foregår lige her – tæt på os. Alt imens bomberne falder i Ukraine, sidder vi hjemme og tænker på om vi har råd til at tænde lyset og varmen.
Med disse begivenheder måde slap vi så småt tankerne om Corona, og selvom tiden hvor Jonas Vingegaard vandt Tour de France føles langt borte, har der alligevel været små lyspunkter i de 12 måneder vi nu ser tilbage på. Både ude i verden og forhåbentlig også i vores eget liv.
I forbindelse med julen så jeg et julekort hvor der stod: ’Dén der ikke finder julefred i hjertet, finder heller ikke fred under træet.’ Måske har netop i år givet os den påmindelse, at vi ikke kan sætte os ned og vente på at freden kommer udefra. Vi må ved Guds hjælp opleve den fred indeni – inde i hjertet. Lad os bede om at opleve den slags fred i det kommende år.
Måske adskiller 2022 sig ikke meget fra andre år. 365 dage er gået på denne jord som Gud har skabt. Mennesker er blevet født, blevet voksne, døde og blevet begravet og ser man på det hele langt udefra, ser man måske bare livets gang – et angreb, et barn der græder, priser der stiger, mens politik og magt og sport skiftes til at få plads i overskrifterne.
Men for os, der lever midt i det, suser begivenhederne ikke bare forbi. At leve med vores katolske tro er ikke gratis. Vi skal tilgive andres synder, vi skal bære over med grådighed, vi må ikke selv blive fristet, og vi må opføre os næstekærligt. Årets begivenheder – både dem langt væk og dem tæt på, sætter os på prøve, og vi må tage stilling med vores tro på Gud som livsgrundlag. At læse og fordybe os i Pave emeritus Benedikts mange tekster og prædikener, kan sikre os det rette kompas.
I dåben blev vi Guds børn, og hver dag må vi stå op som et Guds barn og møde det vi oplever på Guds veje. Nu står vi her på den sidste dag i året 2022. Det er tid til at vende os om og se bagud. Noget er kommet til os svært – andet let. Noget kan vi glæde os over og andet kunne vi helst have levet uden – noget har plantet frygten i år.
Men lad os ikke fodre og nære frygten. Lad os i stedet lægge alt det som er tungt i Guds hænder for sådan er det, at de kontraster vores liv fyldes med, lader os vokse år for år med Gud. Lad os derfor se tilbage på hele 2022 med taknemmelighed. I alt det nemme fandt vi lykke. I alt det gode fandt vi kærlighed, men i årets dårligdomme fandt vi også noget.
Det vi fandt ønsker Gud at vi vokser i. Vi kan vokse i tro, i erfaring, i visdom, i nåde. Lad os derfor i dag sige TAK til Gud for alt det vi fik – også det vi endnu ikke ved hvad vi skal gøre ved. Lad os takke både for det vi fik og det vi mistede, og bede til Gud om at vise os den store sammenhæng. Lad os ikke mindst bede for Pave Benedikt, at Gud vil give ham den gode tjeners løn. Han som har vist katolikker i hele verden en værdifuld orientering i en tid, der er præget af uro og tvivl.
Jeg ønsker Jer et godt nytår!