Ev.: Joh 20, 19 - 31
På billedet af den barmhjertige Jesus står der altid: ’Jesus jeg stoler på dig’. ” Jesus I Trust in You ” Som Jesus står der på billedet med farverne rød og hvid der strømme imod os, inviterer han os til altid at stole på ham. Den røde farve som et symbol på blodet – altså sjælens liv, og den hvide farve som et symbol på vandet – altså det som renser sjælen er symbol for dåben.
Billedet med strålerne der kommer imod os minder os om at den sjæl vi har, både er givet til os af Gud og renses af Gud. Sjælen er et udtryk for vores styrker og svagheder, vores godhed og ondskab og vores bekymring og glæde. Sjælen er som et spejlbillede af mennesket, og gennem sjælen befaler Gud os sine veje.
Sjælen kan forandres. Den defineres af de oplevelser vi får gennem livet, og vores nærhed med Gud. I øjeblikket oplever mange at deres fred i sjælen er truet af den magtesløshed vi oplever fordi vi skal holde afstand, og ikke må være sammen med vores elskede. Det er en tilstand der dræner sjælen og derfor er det vigtigt at vi kigger på barmhjertighedens Jesus i dag. Strålerne på billedet er magtfulde og fyldt med styrke. Vi kan se hvordan de kommer imod os som fartstriber på en motorvej. Strålerne inviterer os til at råbe til Himlen: ’Jesus jeg stoler på dig!’
Og hvad er det så vi kan stole på? Ligesom Thomas der oplever Jesus helt tæt på i dag, så kan vi også opleve den samme nærhed. I strålerne ser vi at Jesus ikke er uden magt. Hans godhed vil altid søge at skabe godhed, også i denne tid vi oplever lige nu.
Hvis vi lægger vores sjæls bekymringer ind i strålerne af barmhjertighed, så vil Jesus forvandle farven på vores sorte mismod. Med den røde farve, farver han det sorte rødt. Han pakker det ind i kærlighed. Med den hvide farve, vasker han vores sjæl ren for tvivl, utryghed og frygt. Jesus kender vores bekymringer. Han kender vores lidelse, for han gik ikke gennem livet som menneske uden lidelse. Påskedag var vi vidner til at Jesus opstod fra de døde. Med opstandelsen fulgte omvendelse. Med ordene om den tomme grav måtte vi omvende os og tro, at håbet vi bærer gennem hele livet ikke er forgæves.
De lidelser vi oplever lige nu, må vi ikke lade stå alene. Vi må binde håbet fast på vores lidelser. Som Pave Benedikt den sekstende ofte citeres for: ’Den som håber lever anderledes’
Det er det der sker når vi binder håbet fast på vores lidelse. Så bliver vi mere frie og mindre fyldt med frygt. Det er uanset om vores lidelse er lille eller stor – binder vi håbet fast til lidelsen, vil vi opleve omvendelse. Lever vi dette liv på jorden med håbet om det evige liv, har frygten ikke længere den samme magt. Er vi syge, men bærer håbet om at blive rask, ser vi et lys der stråler mod os – et lys vi kan forfølge.
Uanset hvad vi bekymrer os om er Jesus ved vores side, sådan som vi oplever det i denne tids evangelier, hvor Jesus viser sig for disciplene. Han vandrer med os, med røde og hvide stråler der viser barmhjertighed til alle mennesker der lider i denne tid.
Vi inviteres i dag til virkelig at tro på, at når vi stoler på Jesus, så vises vi barmhjertighed. En barmhjertighed der ikke venter på at denne pandami forsvinder. Nej, det er en barmhjertighed, der lever mellem os, for sådan siger Jesus: Der hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt i blandt dem’. Lad os forsamles i bøn, på skype, i ånden, med afstand, i breve og videohilsener, for dér vil Jesus være i blandt os med stråler af barmhjertighed.