Prædiken til Pinsedag - 31.5.2020

Når vi skal forbinde Helligånden med symboler er det ilden, vinden, vandet og duen. Duen fordi Helligånden er Guds fred og håb til mennesker. Vinden fordi mennesker ikke kan kontrollere vind – den blæser hvor den vil både på vores fjender, venner og dem vi ikke kender. Vandet fordi vi lærte Helligånden at kende i dåben. Og endelig er der ilden – som symboliserer varmen, altså den kærlighed som Helligånden giver videre, og forvandlingen.

Ilden forbinder vi mennesker også med andre ting. Ilden er en kraft der er så stærk at den kan sluge alt andet. Ild kan sluge møbler, mennesker, hele huse, ilt og kæmpestore skove. Så magtfuld er ilden, og det er interessant når vi kigger på Helligånden. Det er fascinerende at vi midt mellem os har en kraft der er så stærk at den kan være forskel på lys og mørke og liv og død.

Vi lever i en verden hvor troen konstant er under pres både på grund af politik, krig og magt. Men via Helligånden finder vi andre veje. Vi oplever det selv lige nu. Når Corona lukker kirkerne, ser vi livestream. Når vi begrænses beder vi rosenkransen sammen med Pave Frans på youtube. Og når vi genåbner gør vi det i glæde, og tilpasser ritualer og traditioner til de love der gælder.

Vi må forholde os til det samfund vi er en del af. Holder vi fast for enhver pris i det der er tradition, så ville vi i en situation som corona slet ikke kunne genåbne. Så skulle vi vente og vente og vente… Men Helligånden er en hjælp i vores liv til erkende, søge indsigt og opnå visdom. På den måde finder vi nye veje i troen som beriger os og peger mod det evige liv.

Når alt ser håbløst ud, så flyver Helligånden lavt – den er ikke i øjenhøjde – der hvor alle love og regler bliver til. Nej den flyver i hjertehøjde. Den flyver mellem dit og mit hjerte. Helligånden blæser hjertets varme ud til den ensomme og ud til den som lider. Helligåndens kraft er at finde lige mellem dit og mit hjerte, der hvor vi ønsker godt for hinanden. Som en skrøbelig due lukker den al magt ude, renser os og kalder på noget andet i mennesket.

Vi kan sige at Helligånden er det fundament vi bygger på. Det er et fundament af næstekærlighed og forståelse, og det er et emne der også her i 2020 er meget aktuelt. Vi kan vælge at lægge os ned og erklære at troen er død, og lade os overhale af lovgivning og frygt, eller vi kan rejse os og med Helligåndens kraft, pege på hvad Gud betyder i vores liv. Den modløse kan finde mod i vores historie og den søgende kan finde sit hjem i vores kirke. For sådan virker Helligånden mellem mennesker.

Jesus har i dag samlet disciplene for at give dem en ny begyndelse. Han giver dem Guds fred og nåde og sender dem ud i verden som en enhed med en ny befaling. I dag kan vi ikke nå hinandens hænder på kirkebænkene. Alligevel må vi tænke på kirken som et fællesskab, fordi det ikke handler om mursten men om længslen efter Gud.

Lad os derfor gå ud med vores tro, og vise vores børn og børnebørn at de værdier Gud har givet til os gennem Helligånden – at de er værdier som ikke kan begrænset men altid lever der hvor mennesker er forbundet i Ånden. Lad os tage aktivt stilling og være kristne – ikke bundet i tradition og plejer, men bundet i troen på verdens skaber, håbet, næstekærligheden og alt det kirkens fundament er bygget på.

For sådan er pinsen – Gud sender os en Ånd der fornyer vores liv. En Ånd der giver liv og giver os mod til at gå ud og være Guds hænder på denne jord.

Glædelig pinse!