Matt 16, 13 – 19
I dag fejrer vi Peter og Paulus. Der er rigtig god grund til at fejre disse to mænd på den samme dag, for på en måde har de en forbindelse der giver os en vigtig årsag til at tro. Peter talte med Jesus – stillede ham mange spørgsmål, og undrede sig over hvad Jesus gjorde. Paulus derimod så ikke den levende Jesus, men blev inspireret til sin tro og omvendelse da han mødte den opstandne Jesus.
Fælles for de to mænd er at intet af det de oplevede eller gjorde er skabt af deres intelligens eller lærdom. De så, og det blev åbenbaret for dem at der var grund til at tro.
Peter kender vi som den lidt klodsede. Den som får sagt de lidt forkerte ting, og Jesus retter ham, og retter ham igen. Jesus ved at Peter er den type menneske, men fordi Peter oplever at det bliver åbenbaret for ham at der er grund til at tro – at ’ja, det er virkelig Guds søn der står foran mig’, så er Jesus fuld af tillid til, at den tro kan han bygge sin kirke på.
Peter har ikke læst om Jesus i en bog. Peter har ikke regnet på hvor meget hans tro vil koste ham i kirkeskat – nej, Peter tror bare. Han tror fordi troen er givet til ham af Gud. Det samme gør Paulus. Troen har åbenbaret sig til ham gennem Jesu opstandelse. Og i et samarbejde bringer Peter og Paulus kirken videre. De bygger den op fra et skrøbeligt fundament, og her står vi så i dag.
Kirken er stadig bygget på et skrøbeligt fundament. Der skal ikke meget til at vælte den. Politikere der ønsker at ændre fremtidens kirke puster til kirken i Danmark. I udlandet ser vi det mere dramatisk – kristne slås ihjel – kirker brændes ned og troen er forbudt.
Peter blev klippen som Jesus byggede sin kirke på. Og når vi ser på alt det som Peter gjorde kan den klippe se meget skrøbelig ud – ja, klippen er nærmest uværdig som fundament. Men et lignende fundament er vi. Alle
kristne i hele verden er en del af den klippe som Gud bygger videre på. Gud bygger på os som Han byggede på Peter, og åbenbarer sig for os, så vi bringer budskabet videre som Paulus gjorde det.
De to mænd fejrer vi i dag både som forbilleder og som trøst i vores tro. De er en inspiration til os alle, men også et minde til os om at ingen der udpeges til en opgave i denne verden af Gud, er et perfekt menneske, men et menneske med alt det et menneske indeholder.
Vi hører i disse dage om alle de unge der bliver superstudenter. De kommer ud med hue på og et gennemsnit der er højere end den højeste karakter. De samme dage ser vi grafik der viser at flere og flere unge vælger selvmord som livets slutning.
Peter og Paulus er en kilde for os af inspiration, og også for vores unge mennesker. Det er som om Gud gennem dem siger til os: Det er i orden ikke at få 12. Det er i orden ikke at gå gennem livet med succes, for den succes vi har brug for vil Gud åbenbare for os. Intet af det Gud forventer af os er skabt af kød og blod – nej, alt der gives til os er fra vores Far i Himlen.
Den klippe vores tro og liv er bygget på er skrøbelig, men magten over det er hos Gud – og Han lover os at end ikke dødsriget skal få magt over den. Lad os derfor med alle vores fejl og den smule vi kan fatte følge Jesus.