Ev: Matt 1,1-25 eller 1, *18-25
Det er en underlig tid vi lever i. For godt et døgn siden havde vi 100 planer om jul. Nu står vi her uden menigheden og skal fejre Herrens fødsel med kamera. Optakten til nedlukningen lød at fejringen af Jesu fødsel kun bør tage 30 minutter.
Sådan er det at leve i en Corona tid. Vi lever udenfor det der er normalt og det som vi kender. Det kan vi blive triste over og det kan vi føle os forfærdede over, men når vi så kigger hen i julekrybben, så ser vi at det vi gennemlever ikke er en nyhed. I julekrybben ser vi, at det normale – det man kunne forvente – heller ikke dengang kunne lade sig gøre. Herbergerne er optaget. Ingen steder kan man finde varme. Jomfru Maria og Joseph må tænke nyt og gøre noget anderledes. Derfor finder de læ i en stald hvor Jomfru Maria føder verdens frelser.
Den situation vi står i her i 2020, hvor vi ikke kan fejre messe sammen og ikke mødes, og må sidde med stor afstand, mens vi ikke kan give familie og venner et knus, skal være os en evig påmindelse om, at der på samme måde ikke var nogen rutine eller noget almindeligt, da Jesus blev født.
Jesus blev født udenfor. Ikke bare udenfor varme og ly, men også udenfor fællesskab og udenfor det normale. At verdens frelser blev født på den måde, giver alle dem som lider og som er ensomme denne aften et håb. Se på barnet! Se på krybben! Se at verdens frelser blev født i ydmyghed, ligesom mange af os denne jul føler ydmyghed og frygt for fremtiden.
Jesusbarnet er en inspiration for os alle. Han kom til denne verden uden noget. Han kom uden et forsvar og uden beskyttelse, når vi kigger på ham med vores menneskelige øjne. Men kigger vi på ham med vores hjerte ser vi at han kom til denne verden med meget mere end vi kan forstå. Gud bar ham i sine hænder. Gud kom med ham i en sammenhæng der er meget større end noget menneskeskabt fællesskab. Gud kom med ham med den viden at han en dag skulle dø for vores synder.
Det samme fællesskab er vi en del af. Gud dannede kirke på Jesus. Gud dannede kirke på Peter og os, og i det fællesskab er vi lige så ydmyge som det lille barn, og dog er vi i det ydre lige så store som verdens frelser. Det er et paradoks – et mysterium – og alligevel lige så enkelt som det lille barn vi lægger i krybben, og den Jesus vi ser på korset.
I dag fødes Jesusbarnet som tegn på en ny begyndelse. Det er en ny chance for os at begynde forfra – at omvende os – og møde sandheden, og åbne vores øjne for hvad Gud ønsker af os. Lad os bede for at Jesusbarnet vil fødes i ethvert hjerte og give et nyt håb for denne verden. Freden, kærligheden, håbet og glæden åbenbares denne aften for os hjemme hver for sig, som en logik vi ikke forstår, at vi ikke forstod, men mysteriet lever fortsat – for Guds mirakler udfoldes kun, hvis vi åbner vores hjerter for at nyt liv må spire frem.
Med disse ord ønsker jeg Jer alle en velsignet jul. Lad os forenes i bøn at vores hjerter ikke vil forfærdes, på trods af at kirken endnu engang må lukke, men åbnes for at Jesusbarnet vil skabe et nyt liv for os alle.