Ev: Luk 2,1-14
I går lige da aften blev til nat lagde vi Jesus i krybben og vi lyttede til ordene om fødslen af verdens frelser. Der er noget trygt ved de ord, som vi husker helt tilbage fra vores barndom, her midt i at denne verdens uro skaber utryghed i vores nære liv. I dag hører vi om den samme begivenhed – nemlig fortsættelsen af Jesu første dage her, født som menneske i vores verden, og hans møde med de første mennesker, og hvordan de forandres, for allerede ved fødslen skabte Jesus en fornyelse af denne verden. En ny opvågning.
Jesus er kommet til os i fattigdom, i ydmyghed og i helt uforståelig forsvarsløshed. Fra læsninger i biblen ved vi at det ikke var gratis for ham at være menneske. Lige indtil sekunderne for hans død må han lide meget, og gå igennem skuffelser, forræderi og ydmygelser. Og deri ligger en del af mysteriet. Gud sender dette lille barn for at vække noget i os – vække en type af kærlighed der er uden forsvar. Anderledes havde vores tro set ud om Gud havde sendt en voksen profet til at herske og udøve magt over mennesker.
Det lille barn gør at vi glemmer at trække vejret. Guds vilje, lyset der bryder mørket og ordet fra det høje har taget bolig i kødet, for i ydmyghed at lære os at det største er at finde i det mindste. Det nederste vil blive det højeste. I fattigdom findes rigdom. De sidste skal blive de første.
Hyrderne er de første til at tilbede Jesus. Snart er de hellige tre konger på vej. De bøjer sig ned for verdens lys, og minder os om at salige er de ydmyge. Sådan bærer de vidnesbyrd. Vi hører år efter år at julens budskab handler om kærlighed til vores næste, og måske hører vi det så tit at vi kan glemme den dybere mening. Men ser vi på hyrderne og lytter vi til hvordan de hellige tre konger tjente Gud og ikke Kong Herodes, så inspireres vi på ny til at forstå hvad kærlighed til vores næste betyder. Det handler ikke om stegepander og strømper pakket i papir, men om at se vores medmennesker som Guds skabninger, og handle derefter.
På ordene om fornyelsen denne formiddag er der ingen ende. Vi forstår at teksten ikke bare påvirker vores hjerte og denne verden i dag og i morgen, men at det vil række vidt og uendeligt ind i fremtiden. Og sådan må vi også forholde os til julens budskab. Jesu fødsel rækker vidt og helt uendeligt ind i fremtiden. Lyset fra ham stråler ind i evigheden og giver os håbet om at se Guds Rige en dag.
Lyset, der er Kristus, skinner i mørket i vores verden. Det er et lys, der ikke kan overvindes, fordi det repræsenterer de ultimative værdier af sandhed, godhed, skønhed, retfærdighed og kærlighed, medfølelse og fællesskab, frihed og fred. Julen er mere end Jesu fødsel. Det er en fejring af Gud med os: Emmanuel! Det er erkendelsen af, at Guds kærlighed og trofasthed bor blandt os. Det er et tegn på, at vi skal give den kærlighed og trofasthed til andre.
Lad os sammen men hver for sig glæde os over nattens mysterium – at Gud har gjort sig så lille at vi let kan bøje os for ham, på samme måde som han bøjer sig for os ved at komme til denne verden. Da vil vi se at lyset vil oplyse ethvert menneske og enhver der tager imod Ham vil Han give ret til at blive et Guds barn, for sådan står der skrevet at: ’Lyset skal stråle over os i dag; for Herren er os født.