Luk 21: 25-28, 34-36
Ordet ”advent” kommer fra to latinske ord, “Adventus” eller “advenire“, som betyder “at ankomme” eller “at komme”. Advent markerer begyndelsen på Kirkens liturgiske kalender – det er kirkens nytår, og er en periode på fire uger op til jul. For os katolikker betyder det en tid med forventning og forberedelse til Herrens komme. Johannes Døberens profeti: “Der er en, der råber i ørkenen. Ban Herrens vej” (Mark 1, 3), giver os et højt ekko ind i denne tid.
Advent er en tid, hvor vi forventer barmhjertighed, håb og befrielse, fordi Vorherre, universets konge, hvis højtidelighed vi fejrede sidste søndag, kommer for at være konge over sit folk. Denne advent er særlig, fordi den kommer som et varsel før jubelåret med temaet håbets pilgrimme. Derfor kommer Kristus for at tilgive og befri os fra frygt og alle vores handlinger, og i stedet vende os om og gå mod håbet..
Som vores første læsning udtrykker det, er det nu, vi forventer opfyldelsen af Guds løfter til os mennesker. Løftet handler om vores udfrielse og genoprettelsen af vores tabte enhed med Gud, som nemt kvæles af frygt for det ukendte. Det er også en tid, hvor vi genopretter vores håb og tro. Jesus kommer som det lille barn i krybben, for at befri os fra skam og fra den sorg og bekymring der følger med.
Så, hvordan begynder vi denne forberedelse? Paulus giver os et svar i vores anden læsning, da han siger: “Må han bekræfte jeres hjerter i hellighed, så I kan være ulastelige i vor Guds øjne, når vor Herre Jesus kommer med alle sine hellige.” Livets hellighed i vores verden i dag kan se ud til at have mistet sin mening, eller måske er det et begreb, som vi har svært ved at forholde os til.
Selv mange kristne mener, at livets hellighed er uopnåeligt. Alligevel er det en nødvendig betingelse for at se og møde Herren, når han kommer, fordi: “Uden hellighed kan intet menneske se Herren” (Hebr 12, 14). Derfor betyder det, at på trods af de vanskeligheder, vi har med at opnå hellighed, må vi i denne tid, som Paulus lærer os, “gøre flere og flere fremskridt i den slags liv, vi lever.” Vi må gøre os umage for at gøre os klar til Jesu komme.
Et kald til at leve et helligt liv er et kald til at stræbe efter perfektion. Hvis det ikke var muligt, ville Kristus og apostlene ikke have sagt til os, at vi skal være fuldkomne, ligesom Gud er fuldkommen. Så lad os i denne adventstid undgå grådighed, overdrevne ambitioner og vrede. Vi må også forhindre ondskab, bagtale, sladder, ondskab og alt der modarbejder menneskets hellighed. Vi må forberede og udstyre os med gode handlinger, præcis som en brud, der venter på sin brudgom.
Her i advent, som vi hørte i dagens evangelium, er en anden vigtig ting, vi må gøre at holde os selv positivt beskæftiget, vågne og klar. Derfor er tiden også en opfordring til os om at fordybe os og styrke bønnens liv. Bøn renser sjælen; Den kaster al frygt væk og forbereder og styrker os. Bøn giver os den åndelige energi, et større mod og selvtillid til at stå fast, mens vi venter på Herrens komme. Dyb bøn i denne adventstid er hvad Herren ønsker af os, i stedet for at blive revet med af Black Friday, travlhed og dyre gaver.
Må Vorherre finde os vågne og parate, når han kommer for at befri os fra den frygt, der holder os fanget. Lad os bede at vi alle må gå med håb.