Ev: Luk 10, 1 – 9
Enhver der har kendskab til at dyrke sport ved at det er nemmere at opnå resultater når der er fans der hepper og støtter. Sådan ser vi i TV fans hilse med flag, og synge fællessang, især i disse dage hvor Tour de France er i Danmark.
Men så sker det også at disse fans misforstår deres opgave. De spytter på en cykelrytter eller kaster et kanonslag til en fodboldkamp. For sådan er nogle fans. De hilser med flag og synger når alt går godt, og de vender deres vrede mod deres helte når det går dårligt.
Jesus har aldrig givet det indtryk at fans betød ret meget. Han havde ikke behov for at mange syntes godt om ham eller klappede af ham. Jesus har aldrig gjort noget for at blive populær, for han søger noget andet i mennesket. Jesus søger at vi mennesker er villige til at betale eller opgive noget for at FØLGE ham, og ikke kun være FANS.
Man kan være et dedikeret fan hjemme i sofaen, men man kan ikke følge nogen hjemme fra sofaen. Det er den store forskel. På samme måde kan vi bære et kors om halsen som fan af Jesus, men rent faktisk BÆRE korset og de byrder, som følger med, kan vi kun når vi følger ham.
I dagens evangelium udpeges der 72 som blev sendt ud to og to for at fortælle om Guds rige. De skulle sige ’Fred være med dette hus’ og de skulle helbrede de syge. De 72 blev sendt ud på en opgave, og helt sikkert kom de til huse, hvor de ikke var velkommen, og helt sikkert mødte de syge som ikke ville have noget med dem at gøre. Men de 72 var FØLGERE og ikke kun FANS. Så de mødte ikke opgaven med vrede – de gik heller ikke hjem. Nej, de tog deres kors op og gjorde deres pligt. De gik fra hus til hus og opfyldte på den måde den opgave de havde fået.
På den måde er de en inspiration for os, for at vi kan kigge på vores eget liv og på samme måde opfylde de opgaver vi er blevet givet som følgere i vores tro. At bede her i kirken, at gå til skriftemål kan kun en ringe værdi hvis vores opførsel på den anden side af kirkens mur går imod alt det som Guds ord lærer os. Vi må være gode ambassadører for vores tro.
Jesus inviterer os alle til at spørge os selv i dag: Er vi fans eller følgere? Fans lever for den næste sejr, mens følgere er klar til at deltage og gøre det hårde arbejde. Både vi som individer og kirken kan have en doven tilgang til mennesker som søger en dybere mening med deres tro. Som bonden, der sagde at lynet der slog ned i marken sparede ham for at høste, og regnen der kom, sparede ham for at vaske bilen. Da nogen spurgte ham: ’Hvad så nu?’ svarede han, at nu ventede han kun på et jordskælv, som kunne ryste kartoflerne op af jorden.
Dagens evangelium inviterer os til at være vidner til Kristus i vores liv, og følge vores tro. Hverken vi eller kirken har råd til at være ligesom bonden og vente på, at de troende rystes ud af deres huse og herind på vores kirkebænke. Jesus har sendt os ud som følgere blandt de mennesker vi møder i vores hverdag for at vi skal være aktive kristne blandt dem. Selvom vi ikke altid ved hvor vores rejse med Kristus vil bringe os hen, giver han os altid de talenter vi har brug for, på de opgaver der ligger foran os, men det er op til os, med Helligåndens vejledning, at risikere de talenter vi er. At leve, er at risikere at dø. At håbe, er at risikere skuffelsen. At prøve, er at risikere at fejle. Men den største trussel mod os er at gøre ingenting, og derfor risikere ingenting. Lad os derfor, ligesom rytterne til Tour de France, risikere alt, med chancen for at vinde alt ved at følge Jesus og være én af de 72 udsendte når vi forkynder Guds ord gennem vores handlinger.