Ev: Matt 20, 1-16
Valget i USA er en proces der optager mange mennesker i verden. Vi ser kandidaternes hårde arbejde og hvordan de slider med at vinde stater, for til sidst at vinde det hele. Vil Trump fortsætte eller vil USA skifte præsident? Det er et spørgsmål som optager mange og som inviterer til store, svære og lange debatter – også her hos os. Mange stiller kritiske spørgsmål og andre leder efter fejl og mangler hos kandidaterne. Selv små detaljer kan afgøre hvem der, på trods af hårdt arbejde, bliver den sidste frem for den første.
I dagens evangelium hører vi også om hårdt arbejde og løn, og ligesom i valgdebatten hører vi også her en debat, altså nogen som stiller spørgsmål ved hvordan pengene skal fordeles. Hvem skal have de fleste penge, hvem skal have de fleste denarer. Sagen i Evangeliet er nemlig den at ikke alle har ydet en lige stor indsats, men alle får den samme løn. Det gør de der har arbejdet hårdest utilfredse.
I dag kære venner har vi også lavet en aftale om en denar. Det er blot ikke en almindelig denar – ikke en almindelig mønt, men Kristi Legeme. Ved at komme i dag er I blevet lovet Kristi Legeme som betaling i Jeres liv, som en betaling, en trøst, et håb, et knus for de gerninger og handlinger I har gjort gennem ugen. Det er en betaling I får uden at skulle fremlægge antallet af gode gerninger. Det er en betaling, en løn I får som Guds børn uden at Jeres Far stiller spørgsmålstegn ved Jeres godhed. For sådan fungerer det i en familie. Sådan fungerer det i den familie vi har med Gud og sådan fungerer det mellem os mennesker indenfor familien. Vi giver og modtager uden at tænke på hvem der har ydet mindst og mest. Vi giver spædbarnet mælken og det tørre tøj, vi giver den ældre noget at spise. Den unge må vente og arbejde hårdt, men alligevel stiller vi ikke spørgsmålet: ’Hvorfor får jeg kun én denar?’ ’Hvorfor tilgodeses jeg ikke særligt?’
Udenfor familien er det anderledes. Vi kæmper os frem og kæmper for vores ret. Vi betragter de andre som nogen der er imod os, som var vi med i et cykelløb og det handlede om at komme først. Ja, her stiller vi os ikke tilfredse med den ene denar, for vi forblindes af den rigdom vi kan opnå her på jorden, og således kan løfterne i mange sammenhænge blive større og større og den menneskelige forståelse mindre og mindre.
I dag inviteres vi til at have tiltro til Gud og til at puste nyt liv i vores håb. At stå først i køen og arbejde hårdt vil give os en god løn her på jorden, men de som kommer sidst og alligevel har et godt hjerte skal ikke fortvivle. Til dem er der også løn og endda et løfte: ’Sådan skal de sidste blive de første’ loves vi. Det er vores garanti for at Himlen ikke kun er for direktører, statsministre og vindere af cykelløb. Himlen er også for de der kommer sidst, de der plejer familien og de der ikke har overskud.
Der allerførste – den der altid kommer ind på en førsteplads – det er Gud. Hos Ham oplever vi hvordan Han altid lover at alle de sidste også vil få deres denar. Lad os være med i det arbejde, lad os have øje for de sidste i ethvert forhold vi er i her på jorden, så vi aldrig lader dem fortvivle..